København_1840-1940

B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D

9 2

i. eller 2. Sal og en Femtedel paa 3. eller 4. Sal, medens Resten var Kælder- og Kvist­ lejligheder. I "det gamle København spiller Etagebeboelsen nogenlunde samme Rolle nu som dengang, dog med en vis Forskydning opefter, særlig derved, at der er tilkommet nogen Beboelse (ca. 6 pCt. af samtlige Lejligheder) paa 5. Sal som fuld Etage. Derimod viser Kvist- og navnlig Kælderlejlighederne Tilbagegang; i 1935 fandtes i det gamle Køben­ havn 1.700 Kælderlejligheder med 4.300 Beboere, eller ca. 1 pCt. af Lejlighedernes samlede Beboertal. Ogsaa i Side-, Mellem- og Baghusbebyggelsen er der ryddet godt op; endnu i 1890 boede 60.000 Mennesker eller en Femtedel af Indbyggertallet i Mellem- og Baghuse, men i 1935 var de tilsvarende Tal i det gamle København 38.500 eller knap 10 pCt.1). — Trods Forbedringerne er Mellem- og Baghusbeboelsen dog endnu en alvorlig Gêne, saa meget desto mere, som den hovedsagelig bestaar af daarlige Smaa- lejligheder og tilmed er stærkt koncentreret i visse Bykvarterer i den indre By, paa Christianshavn samt paa det indre Nørre- og Vesterbro. Endnu saa sent som i 1925 udtaltes det i en officiel Beretning paa Grundlag af en Undersøgelse omfattende ca. 15.600 Boliger, ».............at der i omtrent Halvdelen af Side- og Baghuse i den ældre Del af Byen kun findes Boliger, der er i Strid med Sundhedsvedtægtens Bestemmelser«2). Størstedelen af de i 1925 optalte Beboelser var endnu i Brug i 1935, og Forholdene, for- saavidt Boligernes Tilstand angaar, sikkert nogenlunde uforandret. I de tre Fjerdedele af de københavnske Baghuslejligheder fandtes i 1 9 3 5 ingen Børn, men i den resterende Fjerdedel var der 1.400 Børn, og heraf boede 26 pCt. i overbefolkede Lejligheder. Det vil forstaas, at der paa dette Punkt er nok at tage fat paa for det nye Boligtilsyn, men antagelig kommer der til at gaa adskillige Aar, førend Baghusbeboelsen er bragt til Ophør. — I de indlemmede Distrikter er Kælder- samt Mellem- og Baghusbeboelse nærmest en Undtagelse, og i København indenfor de nuværende Grænser bor i Dag mindre end 1pCt. af Befolkningen i Kælderlejligheder og kun ca. 6 pCt. i Side-, Mellem- og Baghuse. I de nyere boligstatistiske Undersøgelser er Ejendommene delt mellem den egentlige Højbebyggelse (4 eller flere Beboelseslag), den halvhøje Bebyggelse (2-3 Beboelseslag) samt Ejendomme i sammenhængende Husrække med ét Beboelseslag, der afgiver Bolig til mere end en Familie (f. Eks. Nyboder) og endelig den egentlige Lavbebyggelse (Enfamilies Rækkehuse, Villaer og Parcelhuse). I 1935 er af de egentlige Beboelses­ ejendomme knap Halvdelen Højbebyggelse, en Femtedel halvhøj Bebyggelse og en Trediedel Lavbebyggelse. Højbebyggelse er mest udpræget paa det indre Nørrebro (92 pCt.) og paa Vesterbro (85 pCt.), den halvhøje Bebyggelse i den indre By (31 pCt. ; Nyboder og Byggeforeningshusene langs Søerne), paa det ydre Nørrebro (26 pCt.), paa Østerbro (22 pCt.) og i Valby og Brønshøj (27 og 21 pCt.). Lavbebyggelsen er koncentreret i de indlemmede Distrikter; af de 14.200 københavnske Ejendomme, der i 1939 betegnes som Rækkehuse eller Villaer og Parcelhuse, ligger de 13.400 i Valby, Brønshøj og Sundbyerne, hvor de udgør henholdsvis 48, 58 og 49 pCt. af de tre Distrik­ 9 D a Sidehusene før 19 25 i Statistikken regnedes til Forhusbebyggelsen, er Forbedringerne i V irk elig ­ heden større end her angivet. 2) Betænkning I, B ilag 7, fra det a f Indenrigsm inisteriet under 7. J u li 1924 nedsatte B oligu d valg.