København_1840-1940

ters Beboelsesejendomme. Af den københavnske Befolkning bor nu de tre Fjerdedele i Højbebyggelse, en Sjettedel i halvhøj Bebyggelse og en Tiendedel i Lavbebyggelse.

Angaaende Ejendommenes Besid­ delsesforhold skal gives nogle en­ kelte Oplysninger. Omkring 1850 var de køben­ havnske Boliger, bortset fra Lejlig­ heder i offentlige Bygninger og i milde Stiftelser, saa godt som alle opført af Privatfolk og i privat Be­ siddelse. I de næste Aartier startedes en filantropisk Byggeforeningsbevæ­ gelse, hvis Formaal var at skaffe navnlig Arbejderstanden sunde O g billige Boliger; i denne Forbin­ delse maa først og fremmest Læge­ foreningens Boliger (paabegyndt 1854) og Arbejdernes Byggefor­ ening (stiftet 1865) nævnes1). I 1875 opgjordes Antallet af Lejlig­ heder opført af Byggeselskaber til ca. 1.900 eller godt 4 pCt. af den samlede Lejlighedsbestand. Efter i nogle Aar at have staaet i Stampe gav en Række Love (1887 - 1898 - 1908), der ydede Statslaan paa billige Vilkaar, Byggeforenings- bevægelsen ny Vind i Sejlene, O g nu paa kooperativt Grundlag. Yderligere fremmedes Bevægelsen ved den Mangel paa Lejligheder, der i Slutningen af po’erne gjorde sig gældende i København (der var i disse Aar kun 4-500 ledige Lejligheder), og som skabte Bo­ ligvanskeligheder, navnlig for Fa­ milier med mange Børn. I 1901 9 E n indgaaende Skildring a f B ygge­ foreningsbevægelsen findes S. 14 1 ff- i T il­ lægs-Bilag til Betænkning I I fra Boligkom ­ missionen a f 19 18 : Byggeforeningsbevæ ­ gelsen i Hovedstaden. (K b h vn . 19 2 1).

B yggeforeningshuse m ellem Ø ster Farim agsgade og Søerne.

H aveboligforeningen »G rondalsvæ nge,.

E t a f »Arbejdernes Andels-Boligforening«s Etage-B eboelsesejendomm e.