København_1840-1940

B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D

9 4

var Antallet af Lejligheder opført af Bolig- og Byggeforeninger i København og paa Frederiksberg ca. 5.000 med 17—18.000 Beboere. Aarene 1912-14 bragte et nyt Fremstød for Byggeforeningsbevægelsen, endda under socialt set yderst tiltalende Former; nævnes maa her navnlig Haveboligforeningerne »Grøndalsvænge« og »Præstevangen« og Andelsselskabet »Arbejdernes Andels-Bolig­ forening«, hvilken sidste afveg fra den hidtidige Bevægelse derved, at den paabegyndte Opførelsen af Etage-Beboelseshuse. En Opgørelse fra 1916 gav til Resultat, at der fandtes 6.500 Lejligheder i Ejendomme opført af Byggeforeninger, og lagde man hertil Lejligheder opført af det offentlige (herunder Statens Nyboder) og Lejligheder opført af Stiftelser og velgørende Foreninger, var ialt 14.700 Lejligheder unddraget det almindelige private Boligmarked, og 38.000 Mennesker eller ca. 8 pCt. af de køben­ havnske Beboere i Lejligheder boede til en modereret eller i alt Fald forholdsvis lav Husleje. — I Efterkrigsperioden skød Byggeforeningsbevægelsen adskillige Vildskud, idet en Række Entreprenørforetagender for at faa Andel i de offentlige Tilskud camou­ flerede sig som Byggeforeninger, endskønt det kooperative Moment var skudt helt i Baggrunden, og Medlemmernes Rettigheder overfor Foreningen yderst problematiske. Naar Antallet af Lejligheder i Bolig- og Byggeforeninger i 1930 opgives til ca. 18.000, eller naar i 1935 Antallet af »Andelslejligheder« angives til ca. 16.000, kan disse Tal derfor ikke tages som et Udtryk for det virkelige kooperative Byggeri. I de senere Aar er de irregulære Former for Byggeforeningsbyggeri stort set bragt til Ophør, og der er truffet Foranstaltninger til at sikre, at Støtten til Boligforeninger alene tilfalder Bygge­ foretagender af kooperativ eller social Karakter. Boligmanglen og de vanskelige Vilkaar for Byggeriet under Verdenskrigen 1914-18 førte til, at Københavns Kommune fra 1916 selv begyndte at optræde som Bygherre og Udlejer af almindelige Beboelseslejligheder. Den kommunale Byggevirksomhed, der stadig er blevet fortsat, om end i de senere Aar i aftagende Tempo, har hovedsagelig taget Sigte paa at hjælpe den mindrebemidlede Del af Befolkningen, herunder ogsaa Aldersrentenydere. I Aarene 1916-39 har Københavns Kommune ialt opført 11.900 Lejligheder til en samlet Anskaffelsesværdi af 130 Mill. Kr.1) I 1935 fandtes i København ialt 221.000 Lejligheder, der udelukkende benyttedes til Beboelse, og som var beliggende i egentlige Ejendomme2), heraf var 13.800 Lejligheder i Statens og Kommunens Besiddelse (heri ikke medregnet Tjenesteboliger), 195.200 ejedes af Private (heraf 10.700, der ejedes af de fire store Boligforeninger: Arbejdernes Andels-Boligforening, Arbejdernes kooperative Boligforening, Københavns almindelige Boligselskab og Socialt Boligbyggeri), samt 12.000 Lejligheder, der ejedes af Stif­ telser, Foreninger o. 1 . samt Tjenesteboliger. Forskydningerne i Beboelseslejlighedernes Fordeling efter Størrelse (Antal Værelser) siden 1880 ses af omstaaende Oversigt: ') H eri er H usvilde- og Aldersrenteboliger ikke m edregnet. 2) H ertil kom 1.900 L ejligheder i Somm er- og Lysthuse sam t B arakker og 2.800 saakald te »Blandede Lejligheder«, d. v. s. Lejligheder, hvor et eller flere a f Værelserne udelukkende benyttes til E rh v e rv s­ virksomhed.

Made with