København_1840-1940

B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D

1 00

Lejligheder, hvilket var utilstrækkeligt til at imødegaa den betydelige Lejlighedsefter­ spørgsel, der fremkom i Krigsaarene som Følge af Byens store Befolkningstilvækst. Da nu Byggeriet blev hæmmet af Materialemange], en kraftig Prisstigning i Haandværker- udgifterne og et betydeligt Fald i Obligationskurserne, indtraf der allerede fra 1916 en katastrofal Tilstand af Bolignød, der i det hele og store varede ved indtil Midten af Tyverne1). I Byens nyere Historie er dette et a f de mørkeste Punkter; det var i disse Aar saa godt som umuligt at opdrive en ledig Lejlighed, husvilde Familier, hvoraf de fleste med Betalingsevne, meldte sig i betydeligt Antal til Kommunen, der maatte skaffe Indkvarteringsplads i Barakker og Skoler, Folk maatte flytte ind i Nybygninger, hvor der manglede baade Døre og Vinduer og daarlig nok var Trapper, Antallet af samboende Familier og af overbefolkede Lejligheder tiltog o. s. v. — Selvom der alle­ rede i 1916 var blevet nedsat Huslejenævn, der skulde forhindre uberettigede Lejestig­ ninger i de ældre Ejendomme, var det uundgaaeligt, at Lejen i disse steg; i 1921 var Lejen i Ejendomme opført før 1916 rundt regnet ca. 25 pCt. højere end i 1916, men alligevel var Huslejen lav mod den, der maatte betales i de nyopførte Lejligheder (jfr. det flg.). I Erkendelse af, at det først og fremmest gjaldt om at faa Byggeriet sat i Gang, begyndte Kommunen som tidligere nævnt i 1916 selv at bygge Beboelseslejligheder; endvidere blev der bevilget private Nybygninger flere Aars kommunal Skattefrihed, Salgsvilkaarene for de kommunale Grunde lettedes, og endelig blev der fra Stat og Kommune givet Tilskud og navnlig Laan eller Garanti for Laan til Byggeforenings­ byggeri for herved at overvinde de Betænkeligheder, der kunde være ved at bygge under de forhaandenværende Prisforhold2). Trods alle Bestræbelser for at billiggøre Nybyg­ geriet var det dog ganske ugørligt at forhindre, at der opstod en betydelig og gennem lang Tid stigende Spændvidde mellem Lejen i de »gamle« og de »nye« Lejligheder, en Forskel, der kun delvis kunde forklares ved de nye Lejligheders boligmæssige Fordele. Til en vis Grad skærpedes herved Vanskelighederne, bl. a. derved, at den naturlige Omflytning mellem Lejlighedsstørrelserne forhindredes, idet Lejere, der normalt vilde flytte til en større eller mindre Lejlighed, naar der indtraf Ændringer i Husstandens Størrelse, nu blev boende i de gamle Lejligheder. Fra visse Sider var man klar over, at dette Misforhold, der er betegnet som »Fastfrysningen«, først vilde trække sig i Lave, naar Forskellen mellem de to Lejeniveauer blev udjævnet og indskrænket til at være bestemt alene ved de nye Lejligheders reelle Fortrin. Blandt de Planer, der fremsattes til Løsning af de her henhørende vanskelige Spørgs- maal, skal nævnes Forslaget om at hæve Lejen i de gamle Lejligheder og benytte Beløbet til Billiggørelse af Lejen i Nybygninger. Naar Lejen gennem Nævnene blev holdt nede i de gamle Ejendomme, var det for at forhindre Grundejerne i at ind­ kassere en uberettiget Gevinst, men at lade en Lejestigning her komme Lejerne i de nye Ejendomme til Gode vilde være en samfundsgavnlig Foranstaltning. Beklageligvis kom denne Plan ikke til Udførelse, Tidspunktet blev forpasset, og sidenhen er Lejen til Trods 9 E n indgaaende Skildring a f de københavnske Bolig- og H uslejeforhold i K rigsaaren e findes i K . V edel-Petersen: K øben havn s Komm u n e 19 14 - 2 1 (K b h vn . 19 3 1) . 2) I A aren e 19 16 -3 9 har K øben havn s K omm u n e ydet direkte T ilskud, L a a n og L aan egaran tier til et Beløb a f 12 5 M ill. K r . til 35.000 Lejligheder opført a f det private Byggeri.