København_1840-1940

I O I

B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D

for alle offentlige Foranstaltninger lidt efter lidt steget i de ældre Ejendomme, saaledes at Forskellen i Lejeniveauet mellem de nye og gamle Lejligheder vistnok stort set nu maa. siges alene at være Udtryk for en Kvalitetsforskel. De københavnske Grundejere har herved indkasseret en Konjunkturgevinst paa flere Hundrede Millioner Kroner. For de to dominerende Størrelsesgrupper — Lejligheder med 2 og 3 Værelser — ses Huslejens Udvikling siden 1916 saavel for ældre som for nyere Lejligheder af efter­ følgende Oversigt. Gennemsnitlig aarlig Husleje i Aarene: 1916 Lejligheder med 2 Værelser: K r. opført før 19 16 ........................................... 264 - 19 16 -20 .............................................. - 1921 1925 193° 1935 K r. K r. K r. K r. 329 388 412 466

55 2 575 647

538 595

535 568 648

497

- -

I 9 2I__25 ......................................... 1926-30.........................................

-

Lejligheder med 3 Værelser: opført før 1 91 6 ........................................

546 737 814

57 6 644

47 2 669

377

729 762 834

728 775 843

- -

1916-20............................................. I 9 2 I _ 2 5 ......................................... 1926-30.........................................

_

-

-

-

For Perioden 1916-35 andrager Lejestigningen i de gamle Ejendomme opført før 1916 for 2 og 3 Værelsers Lejligheder henholdsvis 76,5 og 70,8 pCt.; Lejligheder opført 1916-20 udviser siden 1921 en Lejestigning paa 1 1 , 1 og 9,0 pCt., medens Lejlighederne i de nyere Ejendomme i de betragtede Perioder har haft mindre Fald i Lejen. Sættes Lejen i 1935 for Lejligheder opført før 1916 = 100, faas følgende Forskel 1 Lejeniveauet mellem Lejligheder i ældre og nyere Ejendomme. L ejeniveau i E jendom m e o p fø rt: før 1916 19 16 -2 0 19 2 1-2 5 19 2 5 -3 ° Lejligheder med 2 Værelser................ 100 I1[8 I 2 3 x39 — — 3 Værelser................. 100 IX3 TI^ I 3 ° De forskellige statistiske Data, der her er gengivet, giver et Indtryk af de meget betydelige Fremskridt, der navnlig i den sidste Menneskealder har fundet Sted paa det boligmæssige Omraade. En yderligere Bekræftelse heraf faar man ved at betragte Lejlighedstypens Udvikling gennem Aarene. I Fyrrerne bestod Lejligheden foruden Køkkenet som Regel af nogle faa smaa og lavloftede Beboelsesværelser, ofte med mellemliggende Rum uden Lys. Udstyret var spartansk og Udenomsbekvemmelighederne under al Kritik. Entré fandtes ikke; ra Trappegangen — der var som Regel kun én Trappe — kom man lige ind 1 Værelset mod Gaden. Familiens Soverum vendte ud mod den lille og skumle Gaard; Børnekamre