København_1840-1940

n 6 H Y G I E J N I S K E F O R H O L D og paabød Hospitalsbehandling i alle de Tilfælde, hvor der forelaa Smittefare. Kvinder, der tilhørte den offentlige Prostitution, var undergivet Polititilsyn og maatte under­ kaste sig regelmæssig Lægeundersøgelse. — Det hævdedes, at Systemet var godt, men den offentlige Mening krævede Prostitutionens Afskaffelse, hvilket skete i 1906. I Stedet traadte strenge Straffebestemmelser for Udbredelse af veneriske Sygdomme. I de senere Aar er Kønssygdommene trængt yderligere tilbage, hvilket dog næppe kan tilskrives Loven, men maa henføres til de lægevidenskabelige Fremskridt (Salvarsan) i Forbin­ delse med streng Kontrol med Hensyn til Kurens Tilendebringelse. — Medens Kon­ trollen med de veneriske Sygdomme indtil 1906 var unddraget Sundhedskommissionen, ændrede den nye Lov dette Forhold, idet der under Kommissionen ansattes et Antal Læger, som paa forskellige Steder i Byen i dertil indrettede Kliniklokaler giver gratis Konsultation i Kønssygdomme. I Foraaret 1909 begyndte Forhandlingerne om en ny Sundhedsvedtægt, men Tiden gik indtil 1918, før en saadan stadfæstedes; den traadte i Kraft i Foraaret 1919. Denne, Stadens tredie og nugældende Sundhedsvedtægt, betød vel ikke nogen epokegørende Omvæltning, men den indeholdt en Række nyttige og længe tiltrængte Forbedringer af Bestemmelserne i Vedtægten af 1886 og dennes mange Tillægsbestemmelser. — Fra Arkitekternes Side var der gennem en Aarrække anket over, at Sundhedskommissionen savnede teknisk Indsigt, og endvidere hævdedes det, at det skortede noget paa Fasthed og Konsekvens i Kommissionens Afgørelser. Paa et vist Punkt toges der Hensyn til Kritikken, nemlig derved at der indførtes Bestemmelser om Ansættelse af bygnings- og teknisk-hygiejnisk uddannet Medhjælp til Bistand for Sundhedskommissionen, hvilket resulterede i, at der fra Januar 1921 indførtes et kommunalt Boligtilsyn (se nærmere herom S. 74). Hvad det andet Punkt angik, blev det imødekommet derved, at Læge- personalets Arbejde specialiseredes efter Sagernes Beskaffenhed, saaledes at den enkelte Læge fremtidig fik tildelt et bestemt Arbejdsomraade (Børneforsorg, Bolighygiejne, Levnedsmiddelvæsen, Epidemivæsen, Fabriktilsyn o. s. v.) omfattende hele Staden. Kødkontrolbestemmelserne, der var blevet betydeligt skærpet i 1908 (som Følge af en Lov om indenrigs Kødkontrol af 1906), fik nogle yderligere Tilføjelser, bl. a. indførtes tvungen Trikinundersøgelse. Der blev indføjet en Bestemmelse om, at al Sødmælk, som indføres til København, skal være af Kvægbesætninger, som staar under Dyrlæge­ kontrol. Endvidere tilkom der et helt nyt Afsnit om Skoler, Asyler og Vuggestuer. Sundhedsvedtægten er senere forsynet med en Del Tillæg; som de vigtigste kan nævnes: et af 1932, der udgør Regulativet for Kommunens Kødkontrol, et af 1933 om obligatorisk Indførelse af Vandklosetter samt et af 1934 om obligatorisk Tuberkulin­ prøve for alle Kvægbesætninger, som leverer Mælk til København. Gennem forskellige Udvidelser af Læge- og Dyrlægepersonalet, ved Oprettelse fra 1935 af en særlig Laboratorieafdeling for Undersøgelse af Kød, Mælk m. m. og ved Styrkelse paa forskellig anden Vis i Forbindelse med de under andre Myndigheder sorterende Sundhedsorganer (Skole- og Hjemmesygeplejersker, Børneværn, Sundheds­ plejersker m. m.) staar Stadens øverste Sundhedsmyndigheder: Stadslæge og Sundheds­ kommission i Dag vel rustet til at varetage deres Opgaver.