København_1840-1940

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D 1 1 7 Da der er knyttet en ganske særlig Interesse til det sundhedsmæssige Tilsyn med Næringsprodukterne: Kød og Mælk, skal paa dette Sted gives et kortfattet Rids af dette Tilsyn op gennem Aarene. I Midten af forrige Aarhundrede foregik Slagtningerne rundt om i Byen, hvor de mange Slagterier, ikke mindst ved den Urenlighed som Affaldets Bortskylning gennem Rendestenene medførte, udbredte en frygtelig Stank. Det var forbudt Slagterne indenfor Voldene at sælge Kød fra deres Boliger, og Kød­ salget var derfor henvist til en Række Boder, bl. a. paa Graabrødretorv og Nikolai Plads. Dette sidste Sted var Byens egentlige Slagtetorv, og her havde Kommunen i Midten af Fyrrerne opført en Række sammenhængende Boder, der rummede ca. 80. Butikker. Der var almindelig Interesse for at faa Kødsalget henlagt til private Huse,, og Sundhedsvedtægten af 1860 indeholdt visse Regler herom, men en almindelig Tilladelse hertil blev dog først givet i 1886. Boderne paa Graabrødretorv stod til 1902, og de sidste af Slagteboderne ved Nikolai Taarn forsvandt først i 1917. Ønsket om Slagteriernes Fjernelse fra Byen og Trangen til en bedre Kødkontrol førte til talrige Drøftelser angaaende Opførelsen af et offentlig Slagtehus. Navnlig var Veterinæerne ivrige herfor; eksempelvis oplyste i 1860 en Lektor ved Veterinærskolen, at der i København aarlig solgtes ca. 200 selvdøde eller nødslagtede Dyr svarende til ca. 500 Menneskers Forbrug. Der var Enighed om, at det vilde være hensigtsmæssigt at opføre et Slagtehus i Forbindelse med et nyt Kvægtorv, idet Tilstandene paa Stadens daværende Kvægtorv: Trommesalen var alt andet end gode, ja i visse Henseender nærmest maatte betegnes som skandaløse. Naar Kvægtorv og Slagtehus blev opført samlet, og Kvægmarkedet henlagt hertil, vilde der kunne opnaas en bedre Kontrol med Dyrenes Sundhedstilstand og med Kødets Behandling. I 1879 blev Begyndelsen gjort derved, at Kvægtorvet flyttedes fra Trommesalen til de nuværende Arealer, og i 1883 toges de første offentlige Slagtehuse i Brug. Sundheds­ vedtægten af 1886 indførte Slagtetvang, d. v. s. henviste al Slagtning indenfor Byens. Grund til de offentlige Slagtehuse. Tillige indførtes offentlig Kødkontrol, der senere afløstes af Love om indenrigs Kødkontrol, hvoraf den nugældende er af 1932. Paa Gammeltorv og Nytorv foregik der i de tidlige Morgentimer under aaben Himmel en sundhedsmæssig set lidet heldig Handel med Flæsk. Blandt andet for at komme bort herfra opførtes en Flæskehal, der aabnedes i 1910, og hertil henlagdes tillige Kontrollen med indført ustemplet Kød og Efterkontrollen med indført kontrolleret Kød, Trikin­ kontrollen og Laboratoriet for bakteriologiske Undersøgelser (det sidste oprettedes i 1922). Kødet stemples med de af Staten foreskrevne Stempler, og Kød og Flæsk, som ikke kan godkendes, sendes til Kommunens Destruktionsanstalt (opført paa Vester Fælled i 1890); hertil kommer ogsaa Kadavere af selvdøde Dyr m. m. I 1926 toges en n y F jerk ræ h al i B rug, og fra 1927 fo rsv a n d t de sidste R e ste r a f H a n ­ d elen m e d le v e n d e F jerk ræ og Æ g fra G am m e lto rv ; efter d e H a n d le n d e s Ø n sk e skaffedes d e r P lad s v ed N ø rre v o ld for en D el a f Æ g h a n d e le n . I Aarene 1879 til 1926 var der faktisk sket en væsentlig Forbedring i Byens Forsyning og Handel med Kød og Flæsk, men paa Grund af den stykkevise Fremkomst var Ord­ ningen meget lidt rationel; økonomisk var den uheldig, og sundhedsmæssig lod For