København_1840-1940

1 1 8 H Y G I E J N I S K E F O R H O L D holdene adskillig tilbage at ønske. Af disse og flere andre Grunde blev Spørgsmaalet om en Omordning taget op i 1928, og i 1931 paabegyndtes det storstilede Anlæg, populært kaldet »Kødbyen«, der paa ét Sted samlede alle de Opgaver, der er nødvendige for Byens Forsyning med Kød og Flæsk. Efter at det sidste af Anlæget er taget i Brug i 1934, maa de hygiejniske Forhold paa dette vigtige Omraade betegnes som fuldt til­ fredsstillende. Byens Malkeforsyning for hundrede Aar siden skete delvis fra Stadens egne Kohold, dels fra Omegnens Landbrug; de sidstes Betydning var stadig stigende, efterhaanden som Transportmulighederne bedredes. I 1865 fandtes 198 Kohold med 3IQ6 Køer i København, og først og fremmest var disse knyttet til Brændevinsbrænderierne, der anvendte Bærmen som Foder. Endskønt dette Fodermiddel krævede særlig gode Stald­ forhold, viste en Undersøgelse af Hovedstadens Kostalde fra Midten af Tresserne, at det saa godt som i alle Staldene skortede baade paa Plads, Lys og Luft, ligesom Staldene var i høj Grad overfyldte. Blandt andet som Følge heraf var Mælkeproduktet meget ringe, men den Mælk, der tilførtes udefra, var iøvrigt ikke bedre bevendt. Der kom beklageligvis til at gaa en rum Tid, førend Mælkeproduktet blev tilfreds­ stillende ; endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede betegnes Mælken som en fortyndet, forfalsket og forurenet Vare. Bygningsloven af 1856 og Sundhedsvedtægten af 1860 stillede visse hygiejniske Krav til Kostaldenes Indretning, hvilket i Forbindelse med de stigende Grundpriser og de større Konkurrencemuligheder for de udenbys Mælkeproducenter, efterhaanden førte til en Indskrænkning i Antallet af Kostalde. Men med Gennemførelsen af Reformer med Hensyn til Kostaldenes Indretning gik det kun langsomt, idet Brændevinsbræn­ derne protesterede kraftigt herimod. Bortset fra, at Næringsmidler var underkastet Sundhedskommissionens Tilsyn, omtaltes Mælken ikke i Sundhedsvedtægten, og det eneste Tilsyn, der førtes med Mælken, bestod i en vis Kontrol med Vandtilsætningen. I 1885 optaltes der 1677 Køer i København. Omkring 1880 leverede Byens Køer ca. en Femtedel af Mælkeforbruget, mod blot 3-4 pCt. omkring Aarhundredskiftet. Nu eksi­ sterer der ikke mere Kohold i den indre By, og i de ydre Bydele findes kun et Faatal af Kvægbesætninger, der staar i Mælkeforsyningens Tjeneste. Iøvrigt forsynes Køben­ havn med Mælk fra godt 5000 Kvægbesætninger, spredt udover Sjælland og endnu længere væk; rundt regnet har Hovedstaden daglig Brug for ca. 0,4 Mill. kg Mælk. Offentlig Mælkekontrol indførtes ved Sundhedsvedtægten af 1886, og Forskrifterne blev nu saa fyldestgørende, at de rimeligste hygiejniske Krav kunde opfyldes. Indgaaende blev Kontrollen dog først fra 1904, da der i et Tillæg til Vedtægten udfærdigedes ud­ førlige Bestemmelser, hvorefter al Mælk, der forhandles i København, skulde under­ kastes Kommissionens Kontrol, der ikke blot skulde være af overvaagende, men tillige af irettesættende og vejledende Natur. Disse Bestemmelser var saa meget desto mere paakrævede, som man ved gentagne Tyfusepidemier havde kunnet paavise Bymælken som Bacilbærer. Det nye Mælkeregulativ standardiserede Handelsmælken, gav Sund­ hedskommissionen Hjemmel til at bekæmpe falsk Reklame og paabød en lang Række Renlighedsforanstaltninger. Mælkeregulativet indeholdt derimod ikke Bestemmelser vedrørende det for Tilvejebringelse af sund Mælk saa uhyre vigtige Spørgsmaal om