København_1840-1940

1 32

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D

munen endvidere Dagen igennem en særlig Renholdelse, ved hvilken der i sdgende Grad benyttes Spuling ved Hjælp af særlige Motorvandvogne. Henimod 4/5 af den samlede Mængde af Hus- og Gadeaffald (der ialt udgør ca. 230.000 t aarlig) tilføres Kommunens Lossepladser ved Amager Strandvej og paa Valby Fælled; største Parten af Resten bortkøres til Gartnerier og private Lossepladser i København og Omegnskommunerne. Medens baade Frederiksberg og Gjentofte Kommune har bygget Forbrændings­ anstalter til Dagrenovationens Tilintetgørelse, har København altsaa endnu sine Losse­ pladser, om hvilke der er sagt mange haarde Ord. Siden 1932 har Driften forsøgsvis været tillempet efter Bradford Systemet (d. v. s. en Afdækning af Affaldet med Jord efter Skraldets Oplægning), hvorved saavel Rotteplagen som Lugtulemperne og det uæstetiske Syn er betydeligt formindsket. De opfyldte Arealer har givet Plads for Park­ anlæg, navnlig kan nævnes den 17 ha store Folkepark, der i 1938-39 anlagdes paa den tidligere Losseplads paa Valby Fælled; i 1940 er projekteret en Række nye Anlæg, bl. a. paa Amagers Østkyst. Der arbejdes for Tiden energisk paa at faa gennemført en i hygiejnisk og æstetisk Henseende tilfredsstillende Ordning af Dagrenovationens Opsamling og Fjernelse, bl. a. ved bedre Beholdere til støvfri Tømning af Husaffaldet, Indbæring af Gade­ affaldet til Beholderne i Gaardene umiddelbart efter Fejningen, og Overgang til en for hele Byens Omraade ensartet Kørselsordning baseret paa standardiseret Motordrift.

Lersøparken, anlagt i 1911 paa en tidligere Losseplads.

Made with