København_1840-1940

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D 1 3 3 Hvorvidt Affaldets endelige Tilintetgørelse vil komme til at foregaa ved Forbræn­ dingsanstalt alene eller kombineret med en Formaling til Udnyttelse af Gødnings­ værdien efter det saakaldte Dano-System, er endnu ikke endelig afgjort1). De høje Priser, der i Storbyens Nærhed maa betales for Staldgødning, har skabt en betydelig Interesse, bl. a. hos Gartnere og Haveejere for den sidstnævnte Form for Skraldets Udnyttelse. Meget taler herefter for, at den endelige Løsning bliver et blandet System, saaledes at Skraldets Gødningsværdi og varmegivende Evne søges udnyttet i Forhold til Efter­ spørgslen, medens den øvrige Skraldemængde tilføres en Forbrændingsanstalt, hvor Affaldets brændbare Dele vil blive udnyttet. Naar det nye her skitserede System for Dagrenovationens Opsamling og Fjernelse er gennemført, vil den væsentligste Mangel, der klæber ved Byens offentlige Hygiejne­ system, ikke mindst under Hensyn til Spørgsmaalet om Rottefarens Bekæmpelse være fjernet. VANDFORSYNINGEN I 40erne og 50erne arbejdedes der energisk paa en Forbedring af Byens slette Drikkevandsforsyning, men en tilfredsstillende Ordning fandt dog først Sted, da Byens første Vandværk blev taget i Brug i August 1859. Værket var anlagt efter engelsk Møn­ ster. Gennem et Ledningsnet af Støbejernsrør blev Vandet ved Damptryk ført rundt i Byen og kunde overalt naa op i Husenes øverste Etager. Værket var hovedsagelig baseret paa Overfladevand, der gennem Harrestrup Aa førtes til Damhussøen, men der skete en vis Tilblanding af Grundvand. Der var nemlig i Begyndelsen af 50erne paabegyndt Brønde og Boringer ved Harrestrup Aa med særdeles gunstigt Resultat, og Vandet fra disse kunde løbe eller oppumpes til Aaen. Forøvrigt regnede man at have et Reservoir i de nordlige Søer og Moser. Fra Damhussøen førtes Vandet videre til Mariendal og herfra gennem en Jernledning under Frederiksberg til Set. Jørgenssø, der fra Vandværkets første Begyndelse tjente som Samlingsbeholder. Her blev Van­ det filtreret og gennem en Jernledning ført videre til Maskinhuset ved Vester Farimags- gade. Vandforbruget steg rask, og i Halvfjerdserne maatte man se sig om efter nye Vand- omraader, hvilket resulterede i, at Kommunen købte Søndersø, saaledes at man nu var naaet til, at København maatte hente sit Vand tyve Kilometer borte fra Byen. Vandet i Søndersø var imidlertid ikke altid af god Beskaffenhed, og i 1882 besværlig­ gjorde en stærk Udvikling af Alger i høj Grad Filtrationen, og Vandet fik en daar- lig Lugt og Smag. Forsøgsvis blev der i 1884 foretaget en Boring ved Søens Bredder, og det viste sig, at der i nogen Dybde fandtes et stærkt vandførende Lag. Den Tanke opstod da, om det ikke vilde være muligt at gaa bort fra at benytte Overfladevand og i Stedet for udelukkende basere Byens Vandforsyning paa Grundvandet fra de under­ 1 ) V ed adskillige nye Bebyggelser er der indrettet Forbrændingsovne i selve Ejendommene, og for disse er Spørgsmaalet om HusafFaldets Bortskaffelse altsaa bortfaldet.