København_1840-1940

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D

i 3 4

jordiske vandførende Lag, der laa umiddelbart over eller i de øverste Lag af Kalk­ formationen. Dette var der saa meget desto mere Grund til, som Overfladevandet dels indeholdt Infektionsmuligheder og dels om Sommeren, naar Forbruget steg, ikke kunde strække til, medens Vandet fra de underjordiske Lag syntes at være tilstede i rigelig Mængde og altid havde vist sig at være af udmærket Beskaffenhed ved sit Udspring og kimfrit. For at vinde tilstrækkelig Klarhed over alle herhenhørende Spørgsmaal paa- begyndtes i 1886 systematiske geologiske og hydrologiske Undersøgelser af hele Byens Omegn, og Resultatet blev herefter, at København fra 1893 udelukkende saavel Som­ mer som Vinter har faaet sit Vand fra artesiske Kilder med absolut kimfrit og infektions­ frit Kildevand. De aabne Løb til Byen erstattedes med lukkede Ledninger, hvilket var fuldstændig gennemført i 1900, hvorefter Damhussøen udgik af Anlæget. Overgangen til Benyttelsen af Grundvandet er ganske utvivlsomt en væsentlig Aarsag til Sund­ hedstilstandens Forbedring siden Aarhundredets Midte. At det krystalklare, kølige, velsmagende, rene og kimfri københavnske Drikkevand ogsaa fremtidig vil bevare sin fortrinlige Karakter, derfor borger de geologiske Dannelser, som gennem Aartusin- der har holdt den dybe vandførende Zone steril. Naar der siden 1893 har været ført en sanitær Kontrol med Vandet, gaar denne alene ud paa at kontrollere, at der ikke finder nogen Forurening Sted ved Vandets Afjerning, Transport og Fordeling til For­ brugerne. Til de to ældste Grupper af Vandindvindingsanlæg, »Kilderne« i Flarrestrupaaens Dal og Søndersøanlæget, kom i 1908 Thorsbroanlæget (udvidet 1912-14), der ligger Syd for Taastrup og Hedehusene og ligesom Søndersøanlæget i en Afstand af ca. 20 km fra Byen. Imidlertid var Vandforbruget stadig i stærk Stigning, hvilket ikke alene skyldtes Befolkningstilvæksten, men ogsaa Indførelsen af Vandklosetter og den forbedrede Hygiejne, og det var derfor nødvendigt at undersøge Mulighederne for at indvinde nye Vandmængder i andre Egne. De herhenhørende Undersøgelser har strakt sig over et Omraade paa ca. 1500 km2og naar mod Nord til Helsingør-Fredensborg, mod Syd til Køge-Ringsted og mod Vest til Ringsted-Bramsnæsvig. København har sikret sig Ret til Vandet i Arresø, men skal dog efter den nugældende Overenskomst have truffet Bestemmelse herom inden 1955. I 1939 er Vandvæsenet gaaet i Gang med Prøve­ pumpninger og Planer til et nyt Anlæg, som tænkes anbragt syd for Arresø. Anlægene er i den forløbne Aarrække stadig blevet udbygget og forbedret, og end­ videre er der tilkommet helt nye Anlæg, nemlig ved Nybølle (5-6 km Nord for Taa­ strup), Vest for Søndersø, ved Marbjærg og St. Valby (Nordvest for Hedehusene) og sidst det store Anlæg ved Lejre Vest for Roskilde. Fra Thorsbroanlæget og fra Anlægene ved Marbjærg og Lejre indpumpes Vandet fuldt færdig til Brug og under fuldt Tryk til Byen, medens den øvrige Del af Vandmæng­ den føres til Byen som Raavand, der filtreres, oppumpes og fordeles ved Hjælp af Anlæg herinde. Anlæget ved Lejre er endnu det længstbortliggende, der er ca. 40 km herfra og til Tinghøj beholderne i Buddinge, hvortil Vandet ledes. For hundrede Aar siden sendtes Vand fra Helligkors Kilde i Roskilde i Tønder med Jernbane til København, hvor det for 1 Skilling pr. Flaske solgtes fra forskellige Udsalg, bl. a. ved Rundetaarn. I 1850