København_1840-1940

i6 o

A R B E J D S L Ø N , P R I S E R OG F O R B R U G

ned til ca. 4.500 og ca. 3.500 Kr. for de to Grupper af Arbejdere. Efterhaanden som Forholdene stabiliseredes, opnaaedes dog igen mindre Forhøjelser; men fra 1926 faldt Fønnen fra Aar til Aar i Overensstemmelse med Nedgangen i Pristallet, saa- ledes at man i 1929 var kommet ned paa en gennemsnitlig Aarsløn paa henholdsvis 4.200 og 3.300 Kr. for faglærte og ufaglærte. Med uvæsentlige Ændringer holdt Fønnen sig nu uforandret op til 1936 , hvorefter der igen var Stigninger, saaledes at den her betragtede Periode kunde slutte med en Aarsløn paa henholdsvis ca. 5.000 og ca. 3.700 Kr. for faglærte og Arbejdsmænd. Af den ovenfor gengivne Fønudvikling synes det at fremgaa, at der i Tiden fra Verdenskrigen til Nutiden er sket en overordentlig stærk Stigning i den jævne Be­ folknings Fønindtægt. Det maa imidlertid erindres, at de anførte Aarslønninger alle er beregnet under Forudsætning af fuld Beskæftigelse, en Forudsætning, der kun har været gældende for et Faatal a f Arbejdere i disse Aar. For de mere regelmæssigt be­ skæftigede har der vel været Tale om betydelig Fremgang, men til Gengæld har den Del af Arbejderne, der har været haardest ramt af Arbejdsløsheden, i Realiteten faaet en Forringelse af deres Kaar. Saaledes viser det sig, at hvis man betragter alle Ar­ bejdere under eet og tager Hensyn til Nedsættelsen i Arbejdstiden og den stigende Arbejdsløshed i Aarene fra 1914 - 39 , er den gennemsnitlige reale Aarsindtægt siden 1914 i Virkeligheden kun steget med ca. 20 pCt. Vedrørende Pris- og Forbrugsudviklingen under og umiddelbart efter Krigen skal kun gives nogle faa Hovedpunkter1). Straks efter Krigens Udbrud i August 1914 begyndte Priserne at stige, og til Trods for Indførslen af Maksimalpriser paa Korn og Regulering af Priser paa en Række andre Varer laa Fødevarepriserne i Begyndel­ sen a f 1915 gennemsnitlig 20 pCt. og Brændselspriserne ca. 30 pCt. over Førkrigs- priserne. I de følgende Aar fortsattes Prisstigningen, og det blev nødvendigt at give Kommunen Adgang til at mildne Dyrtiden for de daarligst stillede ved direkte Penge­ hjælp eller ved Forsyning med Levnedsmidler uden Betaling eller til nedsatte Priser. At Dyrtidshjælpen efterhaanden kom til at omfatte betydelige Dele af Befolkningen fremgaar af, at man fra Begyndelsen af 1917 i København kunde henregne Personer med op til 3.000 Kr. i aarlig Indtægt som vanskeligt stillede. Fra Efteraaret 1918 fastsattes ved Lov en Række Nedsættelser af Priserne paa Rugbrød, Smør, Flæsk og Gryn, medens Kommunen fortsat fik Ret til at træffe prisregulerende Foranstalt­ ninger for Brændsel, Lys og Gas. Med Vaabenstilstanden fremkom imidlertid stærke Krav om Afvikling af Indgrebene i den frie Prisdannelse, og fra Efteraaret 1919 ud­ stedtes ikke flere Bekendtgørelser med prisregulerende Virkninger. Dette medførte nye Prisstigninger, og efterhaanden som Afviklingen yderligere skred frem, steg navnlig de Varer, hvis Priser havde været holdt særlig stærkt nede, saasom Brændsel og Føde­ varer, men samtidig havde Lønningerne som tidligere omtalt været stigende, saaledes at Misforholdet mellem Priser og Indtægter udjævnedes. I Slutningen a f 1920 kul- 9 For nærmere Detailler om denne Periodes mange Foranstaltninger paa de her behandlede Omraader henvises til Vedel-Petersens Bog: Københavns Kommune 19 14— 1921 og Einar Cohns: Danmark under den store K rig.