København_1840-1940

A R B E J D S L Ø N , P R I S E R OG F O R B R U G T5 9 Aar op til Aai hundredskiftet, foraarsaget ved Billiggørelsen af vigtige Livsfornøden­ heder gennem den øgede Produktivitet. Fra Aarhundredskiftet til Verdenskrigen steg Priserne igen relativt stærkere end Indtægterne, hvorved den fortsatte almindelige Fremgang i den store Befolknings Levestandard for en Tid atter stagnerede, men selv dette taget i Betragtning kan Perioden i sin Helhed dog karakteriseres som en Aarrække, hvor Levevilkaarene paa de her behandlede Omraader stadig bedredes for Befolkningen i det københavnske Bysamfund. Den Desorganisation, som Verdenskrigen medførte paa det økonomiske Livs Om- raade, fortsatte herhjemme sine Virkninger til langt op i Tyverne. Inflationen, hvor­ med Erhvervslivet under Krigen financieredes, og hvorved Priserne blev drevet op i hidtil ukendte Højder, afløstes efter Krigen af Deflationen, der efterfulgtes a f en Valutastabilisering, der igen blev købt under større eller mindre Ofre. Fra 1923 sporedes dog atter Fremgang, selv om det økonomiske Leje fortsat var ustabilt. R a­ tionaliseringen, nye tekniske Opfindelser og Ændringerne i Efterspørgslen gennem Forskydningerne i Alders- og Indtægtsfordeling var medvirkende Aarsager hertil, og først i 1928 kan der tales om egentlig gode Tider. Med 1929 satte imidlertid en ny voldsom Krise ind, der i 1931 medførte en Suspension af Guldindløseligheden og Overgang til en reguleret Økonomi, der dannede en afgjort Modsætning til de foregaaende Aars Liberalisme. De ændrede Forhold betød vel for enkelte Grupper Tilbagegang, men stort set blev Befolkningens Levestandard bevaret eller endog ud­ videt, og først med den nye Storkrigs Udbrud i Efteraaret 1939 afsluttedes en Pe­ riode, der — navnlig for Byernes Vedkommende — i mange Henseender havde været overordentlig fremgangsrig. Til Trods for den Stigning i Varepriserne, der fandt Sted i Tiden efter Krigs­ udbruddet i 1914 , hengik der dog ca. halvandet Aar, før der skete væsentlige Æn­ dringer i den brede Befolknings Lønindtægt. Først i 1916 opnaaede Arbejderne en gennemsnitlig Lønforhøjelse paa ca. 20 pC t.; men selv om man i den nærmest føl­ gende Tid kom ind paa en Regulering af Lønnen gennem Ydelse af Dyrtidstillæg, var det dog først i 1918 , at Arbejderne fik saadanne Forbedringer, at der var Tale om fuld Dækning for den almindelige Prisstigning. Samtidig blev Kravet om Løn­ regulering i Overensstemmelse med Pristallet opfyldt for de fleste Fags Vedkom­ mende, og med 1919 naaede Aarslønnen i København en Højde af gennemsnitlig 4.700 Kr. for faglærte og 3.900 Kr. for ufaglærte Arbejdere med fuld Beskæftigelse. I 1920 steg Lønnen yderligere til ca. 6.000 og ca. 4.900 Kr. for henholdsvis faglærte og ufaglærte eller den højeste Gennemsnitsløn, der nogensinde er betalt til køben­ havnske Arbejdere. Med disse Lønninger havde Arbejderne, selv under Hensyn­ tagen til at Arbejdstiden i 1919 var blevet nedsat fra ca. g1/, til ca. 8 Timer daglig, faaet en reel Merfortjeneste i Forhold til Tiden før Krigen paa ca. 60 pCt. I de følgende Aar faldt Lønnen imidlertid igen og var i 1923 i København gaaet 1 9 1 4 - 1 9 4 0