København_1840-1940

A R B E J D S L Ø N , P R I S E R O G F O R B R U G

1 64

Selv om en direkte Sammenligning mellem de tre Aar vel ikke kan foretages, er Materialet dog ikke mere uensartet, end at man paa Basis af den store Forskel i de forbrugte Mængder i 1922 og 1931 kan fastslaa en betydelig Stigning i Forbruget a f alle Velstandsvarer. At denne Fremgang er bevaret eller endog udvidet op til Periodens Slutning er utvivlsomt, om end dette ikke kan belyses ud fra specielt københavnske Tal. Men a f den almindelige Fremgang for hele Landets Produktion, Omsætning og Teknik maa Hovedstadens Befolkning nødvendigvis have faaet sin betydelige Andel. Den foretagne Gennemgang af Løn, Prisudvikling og Forbrug i de forløbne hundrede Aar har da vist en stadig Velstandsforøgelse indenfor de brede Lag i det københavn­ ske Bysamfund. Den øgede Produktivitet og den stigende Realløn har muliggjort en Udvidelse a f Forbruget og en Bedring i de efterspurgte Varers Kvalitet. Den gamle Forraadshusholdning er forsvunden, og den moderne Konfektionsindustri har i Hoved­ sagen udslettet Forskellen i Klædedragt mellem de forskellige Samfundsklasser. Hus- geraad og Bohave, der før ansaas for Luksus, er blevet Nødvendighedsartikler i alle Samfundslag. Og til den forbedrede Teknik kommer Samfundsmagtens Indsats for den højere Levestandard. Her skal blot erindres om den Sociallovgivning, der i Halvfemserne begyndte som en snæver Klasselovgivning, men som siden — blandt andet paa Syge-, Alderdoms- og Invalideforsikringens Omraade — stadig udvidedes, til den i Dag staar som en Folkeforsikring omfattende Kredse langt ud over de egent­ lige Arbejderes Rækker. Men naar saa meget nyt er kommet til, er det paa den anden Side naturligt, at andre Goder er gaaet tabt. Arbejdets Specialisering og Mekanisering har røvet meget af den Arbejdsglæde, de gamle Haandværkere havde. Arbejdsmulighederne for gamle, svagelige eller daarligt udrustede er forringet, og for store Befolkningsgrupper er Spørgsmaalet om Beskæftigelse i det hele taget blevet a f afgørende Betydning. Et Forsøg paa at afveje Fordele og Ulemper maa nødvendigvis blive rent subjektivt. Noget saadan er ikke tilsigtet her.