København_1840-1940

E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D

stilling, men det var dog først omkring 1870 , at der opstod en virkelig Industri i København. Saavel Vanskeligheden ved at skaffe Kapital som Afsætningsforholdene lagde alvorlige Hindringer i Vejen for Industriens Fremvækst. Kapitalen maatte frem­ skaffes gennem Privatmænd og forskellige Fonds, f. Eks. det Reiersenske Legat, der var dannet i 1795 til Haandværkets og Industriens Udvidelse i København og de sjæl­ landske Købstæder, og som i 1840 ’erne havde en Grundkapital paa 430.000 Rigsbank­ daler. Den før omtalte Bestemmelse, at hver Næringsdrivende kun maatte have eet Udsalg i Byen, haandhævedes saa strengt, at en Fabrikant end ikke maatte sælge en gros fra Fabriken, saafremt han havde et Detailudsalg i Byen, og derved skabtes der Fabrikerne store Vanskeligheder med at afsætte deres Varer. Under disse Forhold var de industrielle Virksomheder kun smaa, og Anvendelsen a f Maskinkraft ringe. Tallet paa Virksomheder med over 25 Arbejdere i København og Omegn er i 1840 opgjort til 45 , og i hele Danmark var der i 1839 kun 23 Fabriks-Dampmaskiner, hvoraf de fleste i København. En af de største Industrivirksomheder var Jacob Holm’s, der omfattede en saakaldt Hollandsk Mølle til Olieslagning a f Hørfrø, et Stampeværk til Hamp, en Limfabrik, en Sejldugsfabrik, et Sæbesyderi, en Reberbane, en Stivelsefabrik, en Oliemølle og et Trankogeri. Af kemiske Industrivirksomheder eksisterede der endvidere Carl Fr. Holmblad’s Farveri, Farvemølle og Sennepsfabrik, J . S. Goldschmidt’s Farveri og J . C. Ostenfeldt’s Farveri samt Rohmell’s Tændstikfabrik, der var den ældste i Norden. Indenfor Tekstilindustrien var de kendteste Virksomheder J . H. Ruben’s Fabrikker og M. E. Grøn samt A. Mitchell’s og L. C. Warburg & Søns Strømpefabrikker. M. J . Ballin’s Garveri og Abraham Hertz’ Garveri var sammen med E. Meyer’s Voksdugs­ fabrik de største Virksomheder i Læderindustrien. Af Bedrifter i Nydelses- og Nærings­ middelindustrien skal nævnes : Chr. Augustinus og A. M. Hirschsprung’s Cigarfabrik­ ker, Kongens Bryghus, Rosenborg Brøndanstalt, Peter F. Heering’s Kirsebærlikør­ fabrik, Chokoladefabrikkerne Elisabethsminde og Chr. F. Kehlet samt Sukkerraffi­ naderierne i Helsingørsgade og i Store Larsbjørnsstræde og Sukkerraffinaderiet Phønix. Af Møllerier var de mest kendte Svanemøllens Dampvalsemølle og Dampmøllen ved Langebro. Metalindustriens Virksomheder var for en stor Dels Vedkommende kun større Værksteder. De største var Jernstøberierne: Anker Heegaard, H. Gamst, V. Løwener og F. Mogensen, og Instrumentmagerfirmaerne: Cornelius Knudsen, F. A. Thiele og Professor Smit’s Etablissement samt Urban Jürgensen & Sønner. Af Bogtrykkerier fandtes adskillige. Det ældste var det Berlingske, der var stiftet i 1733 , det største var Bianco Luno’s. Endelig skal nævnes Den kongelige Porcelænsfabrik, der laa paa Købmagergade og beskæftigede 70-80 Arbejdere. Fra 1840 til 1847 forsøgtes det gennem en Fløj indenfor den i 1838 stiftede Industri­ forening at skaffe Kapital til Industrien ved at anvende Aktieselskabsformen, men Forsøget faldt ikke heldigt ud. Der stiftedes vel en Del Aktieselskaber, men det lykkedes kun tre a f dem at komme rigtig i Gang, og snart viste det sig, at Tiden ikke var moden til en saadan Bevægelse; der var ingen Lovgivning om Emission af Aktier, om Ledelse af Aktieselskaber o. s. v., og de Forhold, som dette medførte, gjorde, at man fik en saadan Mistillid til Aktieselskabsformen, at der gik tyve Aar, før Forsøget blev gentaget.