København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D 167 mest følgende Aar meget langsom. I 1843 fik København de første tre Dampskibe paa tilsammen 264 Register-Tons, og denne beskedne Dampflaade var i 1863 kun vokset til 21 Skibe med knap 2.500 Register-Tons. Københavns Havn var iøvrigt i 1840 heller ikke indrettet paa at tage nogen stærkt voksende Dampskibstrafik. Det var forbudt at have Ild og Lys paa Skibe i Havnen, og Dampskibene maatte derfor ved Indsejlingen slukke under Kedlerne. Passagerer maatte sættes af i Sejlløbet. Bol­ værkerne var daarlige og Afgifterne meget høje. Trahken paa Havnen var dog som nævnt i Stigning. Fra Udlandet indgik der til Københavns Havn i 1843 Skibe paa ialt 108.700 Brutto-Register-Tons, i 1850 171.500 og i 1860 284 . 600 . I de samme Aar udgik der fra København til Udlandet Skibe paa ialt 29 . 200 , 33.600 og 70.000 Brutto- Register-Tons. Den opblomstrende københavnske Handel og med den Skibsfarten led haardt under den økonomiske Verdenskrise i 1857 . I Modsætning til Krisen i 1847 , hvor de ham­ borgske og lybækske Handelshuse næsten alene tog Tabet, var det i 1857 ogsaa de københavnske, der ramtes. Antallet af Fallitter i København androg i Aarene 1856 — 1861 402 eller ca. 80 udover det normale Antal. I samme Periode aabnedes der dog ved Næringsfrihedens Gennemførelse i 1857 nye Muligheder ikke alene for en gros Handelen, men ogsaa i høj Grad for Detailhandelen, for Haandværket og Industrien. Detailhandelen og Haandværket var i Tiden omkring 1840 stærkt sammenknyttet gen­ nem den eksisterende Lovgivning. I København var der 36 egentlige Haandværkslav, 4 . Næringslav, 6 Fabrikslav og 5 Handelslav. Ifølge Lovgivningen maatte saavel en Fabrik som en Haandværker kun have eet Udsalg i Byen, og Lavstvangen medførte,, at en uafhængig Detailhandel vanskeligt kunde eksistere. Haandværkervarer solgtes, fra Haandværkerens egen Butik, eller hvis han ikke selv havde Kapital til en saadan,, gennem en a f Lavsbrødrenes. Fabrikkernes Varer maatte afsættes gennem Handels­ lavene eller ved Hjælp af særlige Bevillinger til at drive Handel med Varer, der ellers, hørte ind under bestaaende Lav. Detailhandelen var foruden af Lavsordningen bundet af mange andre Baand. Portkonsumtionen — en Afgift af næsten alle indenlandske Landbrugsprodukter, der gennem Portene førtes til København opkrævedes helt til 1850 , og Torvetvangen, hvorefter de til Byen bragte Varer kun maatte sælges paa Torvet, vedvarede til 1857 . Høkerne maatte først købe paa Torvet efter Kl. 10 . Indtil den Tid var Handelen forbeholdt Borgerne. Denne Ordning bibeholdtes indtil 1856 . Øvrighedens Omsorg for Borgerne viste sig blandt andet ogsaa i, at Magistraten helt op til 1845 hvert Aar undersøgte, om de Erhvervsdrivende havde tilstrækkelig stort Lager til at staa Vinteren igennem. Den københavnske Industri var i 1840 endnu saa haandværksmæssigt præget, at man set med Nutidens Øjne knapt vilde kalde de den Gang eksisterende Bedrifter for Industriforetagender. De ret store Virksomheder, der i det foregaaende Aarhundrede var fremkommet under merkantilistisk Beskyttelse, var blevet ødelagt, da Udlandets Konkurrence gjorde sig gældende efter Afslutningen af Krigen med England, og Sammenbrudet havde medført yderst pessimistiske Anskuelser vedrørende Mulighederne for overhovedet at skabe en dansk Industri. Den overdrevne Forsigtighed og Mistro overfor industrielle Eksperimenter afløstes vel efterhaanden af en mere velvillig Ind