København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D

mærkets Indførelse i 1851 blev det muligt at lade Brevene afgive til Postforsørgelse ved Nedlægning i Postkasser, og samme Aar ophængtes de første 13 Postkasser i København. Efter 1850 indtraadte der en betydelig Udvikling af den lokale Korrespondance. I 1850-51 var Antallet af Lokalbreve 65.272 eller omtrent det samme Antal som ved Aarhundredets Begyndelse, men i 1851-52 var Tallet 97 . 589 , og derefter steg det saa hurtigt, at det i 1860-61 var 4 12 . 000 . Sammenligner man Antallet af Lokalbreve med Indbyggerantal, bliver dette i 1850 0,5 Lokalbrev pr. Indbygger og i 1860 2 , 5 .

F R A N Æ R I N G S F R I H E D E N S I N D F Ø R E L S E T I L V E R D E N S K R I G E N

I 1840 nedsattes ved kgl. Resolution en Kommission af Kommunalbestyrelsesmedlem­ mer til at undersøge Lavsforholdene og forberede en Omordning af dem. Kommissionen afgav Betænkning i 1847 , og herefter fulgte endnu ti Aars bitre Stridigheder, i hvilke Industriforeningen deltog for og den i 1840 stiftede Haandværkerforening deltog imod Lavenes Ophævelse. I 1857 endte endelig Striden med Næringsfrihedens Sejr, idet Næringsloven vedtoges den 29 . December 1857 . Ved Loven, der traadte i Kraft fra 1 . Januar 1862 , ophævedes Byernes Eneret paa Haandværksdrift og Handel, og Lave­ nes Eneret forsvandt ligeledes, saaledes at de eneste Betingelser for at drive disse Er­ hverv fremtidig var visse Værdighedsbetingelser og Betalingen af et Gebyr. Samtidig med, at Lavstvangen saaledes ophørte, var der indtraadt en Bedring i den i København herskende Kapitalknaphed, og der opstod Pengeinstitutter, der kunde bidrage til nye Opgavers Løsning. Som tidligere omtalt var Nationalbanken ind­ til 1854 Københavns eneste Bank. I dette Aar oprettedes Kjøbenhavns private Laane- bank, men dens Virksomhed var begrænset til at støtte Haandværkere og Industri­ drivende, og da Banken stiftedes med en Aktiekapital paa kun lidt over 20.000 Rdl., var dens Indsats i længere Tid beskeden, selv efter at den i 1857 var gaaet over til at drive almindelig Bankvirksomhed. Det var først med Oprettelsen af Privatbanken i 1857 , den første foreløbige Forøgelse i den københavnske Bankvirksomhed ind­ traadte. Privatbanken i Kjøbenhavn oprettedes med det Formaal »at tilvejebringe en yderligere Lettelse for Stadens og Landets Pengeomsætning, nærmest ved at supplere Nationalbankens Virksomhed i enkelte for Handelen især vigtige Retninger«. Tietgen blev Bankens Direktør, og under hans Ledelse hk den i de følgende Aartier en afgørende Betydning for den opvoksende københavnske Handel og Industri. Banken vai saaledes bl. a. med til Stiftelsen af De danske Sukkerfabrikker, Tuborgs Fabrikker, De forenede Bryggerier, De danske Spritfabrikker, Københavns Sporvejsselskab, Det forenede Dampskibsselskab og Store nordiske Telegrafselskab. I 1862 oprettedes Industri­ banken i København. Den havde især sine Kunder blandt Haandværksmestrene. Da Industribankens Klientel for en stor Del var Indskydere i Sparekasser, oprettede Ban­ ken i 1866 en Sparekasseafdeling, der var den første af sin Art i København. Efter- haanden som Industribankens Virkemidler i 1870 ’erne forøgedes, hk dens Virksomhed dog mere og mere en almindelig bankmæssig Karakter. - Privatbankens udstrakte