København_1840-1940

E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D

1 7 7

Christiani & Nielsen i 1904 og A/S Fisker & Nielsen’s Maskinfabrik i 1906 . Ogsaa i den kemiske Industri skete der betydelige Nyanlæg. Vibe-Hastrup’s kemiske Fabriker blev grundlagt i 1895 °g A/S De forenede Gummi- og Luftringefabrikker Schønning & Arvé i 1896 . I 1896 oprettedes endvidere A/S Vacuum Oil Company som Filial af det amerikanske Selskab, og i 1913 oprettedes Dansk-Engelsk Benzin- & Petroleums­ kompagni som et Datterselskab af The Royal Dutch Shell. Flere store Provinsvirk­ somheder oprettede efter Aarhundredskiftet Fabrikker i København, saaledes Otto Mønsted, der anlagde Margarinefabrik her i 1909 , samtidig med at Virksomheden overgik til Aktieselskab, og De danske Bomuldsspinderier i Vejle, der anlagde Fabrik i Valby i 1907 . Efter den officielle Tælling havde Hovedstaden i 1914 13.900 industrielle Virksom­ heder, hvilket vil sige 17 pCt. af alle Landets Industrivirksomheder. Tabellen S. 198 belyser Omfanget a f Hovedstadens Industri saa langt tilbage, som Ensartethed kan opnaas. Som det fremgaar af Tallene, var Hovedstadens største Industrigrupper med Hensyn til Virksomhedernes Antal: Beklædningsindustrien, Soigneringsindustrien og Metalindustrien, og i Forhold til det øvrige Land havde København en betydelig Del af baade Virksomhederne og Personellet indenfor den kemiske Industri, Papir­ industrien, Soigneringsindustrien og Fremstillingen af Bøger, Billeder og Blade. Virksomhedernes Størrelse fremgaar af nedenstaaende Tal (fra 1897 refererende sig Kbhvn., for 1906 og 1914 til Kbhvn . og Fr.berg): Antal Virksomheder: 1897 1906 1914 1897 1906 1914 pCt. pCt. pCt. uden A rb e jd e re ...................... 2.687 4-390 5-763 33)7 35,5 4 b 4 med 1-5 - ...................... . 3.614 5.814 6.023 45)3 47,0 43,3 — 6 -10 - ...................... 746 888 9°2 9)4 7)2 6,5 — 11- 2 0 - ...................... 429 562 499 5)4 4,5 3.6 — 2 1-5 0 - ........................... 313 439 400 3)9 3,5 2,9 — 5 1 - 1 0 0 - ...................... 1 1 1 171 176 i ,4 1,4 i ,3 — over 100 Arbejdere. . . . 70 115 146 0,9 0,9 1,0 Ialt. . • 7-970 12.379 13-909 100,0 100,0 100,0 Magtfordelingen paa Markedet var en ganske anden end i 1870 , idet som før nævnt Sammenslutningen i Industrien efterhaanden var kommet til at gøre sig stærkt gæl­ dende. Saaledes beherskedes Markedet af et enkelt stort Selskab indenfor Sukkerindu­ strien, Papirindustrien og Svovlsyrefabrikationen, og der fandtes Prisaftaler indenfor Bayerskølfabrikationen, Rugbrødsfabrikerne, Kaffesurrogatfabrikerne, Spritfabrikerne, Maskinsnedkerierne, Tændstikfabrikerne og Oliemøllerne. Industriens kraftige Vækst efter 1870 forandrede i høj Grad Haandværkets Vilkaar. Haandværksmestrene fortrængtes fra de Fag, der efterhaanden industrialiseredes, og de nyuddannede Haandværkssvende blev mere og mere henvist til at arbejde som Fagarbejdere indenfor Fabrikerne. Ogsaa paa anden Maade blev Chancen for at blive selvstændig Haandværksmester ringere og ringere. Der opstod store en gros Forretninger, som opkøbte Haandværkernes Produktion og gjorde dem afhængige af sig. En Mængde Haandværkere gik paa denne Maade over til at blive enten industrielle Arbejdere eller Forhandlere for en Fabriksvirksomhed eller en Grossist. 12