København_1840-1940

E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D

man efter en livlig Diskussion om, hvorvidt man skulde nedskære Kronen eller atter føre den til Pari, bestemte sig til det sidste, skete det langt hurtigere end tænkt. Kronen naaede Pari i December 1926 . Prisniveauet faldt voldsomt, og der paafulgte en alvorlig Krise. Næppe havde Næringslivet begyndt at rejse sig a f denne Krise, før den omfat­ tende Mistillidskrise, der ramte Verdens Pengevæsen i 19 3 1 , ogsaa hjemsøgte Danmark.

Guldfoden suspenderedes i September 19 3 1 , og for at værne den danske Va­ luta og for i det hele taget at tilpasse Landets Næringsliv til de stærkt æn­ drede udenlandske Forhold paabe- gyndtes den statskapitalistiske Udvik­ ling, der for det københavnske saavel som for hele det danske Næringsliv har medført ganske overordentlig for­ andrede Tilstande. Paa intet Omraade virkede Krigen 19 14-18 saa voldsomt som paa Børs-, Bank- og Industriomraadet, og naar der tales om de »gode Tider« under Krigen, er det i Almindelighed de fan­ tastiske Fortjenester i disse Kredse, der tænkes paa. Børsens og Bankernes Hi­ storie er i denne Periode nøje knyttet sammen med Industriens og til Dels med Handelens, for i disse Aar naaedes Højdepunktet af den omfattende Per­ sonforbindelse mellem Bankerne og Erhvervslivet, som allerede var be­ gyndt at vise sig ved Aarhundredets Begyndelse.

Københavns Børs.

Straks ved Krigens Udbrud lukkedes Børsen foreløbig, idet man frygtede for en T il­ bagestrømning af Værdipapirer fra Udlandet og et deraf følgende Kursfald. I Februar 1915 aabnedes Børsen uofficielt, og fra Midten a f 1915 indtraadte en stadig mere og mere omfattende Spekulation i Børseffekter, som kulminerede i 1918 . Det var Ban­ kerne, der financierede Spekulationen, og den omfattede især Industri- og Dampskibs­ papirer. Spekulationsmaterialet forøgedes stadig ved Stiftelse af nye Aktieselskaber og ved Kapitaludvidelser i bestaaende Selskaber, oftest i rent spekulativt Øjemed og uden Hensyn til, om Udvidelserne var ønskelige eller nødvendige for Produktionen. De københavnske Storbanker, der ved Pengerigeligheden var blevet uafhængige a f Nationalbanken, blev med Landmandsbanken i Spidsen draget langt ud i Spekula­ tionen. Som nævnt havde Landmandsbanken indtil 1913 udviklet sigi et rivende Tempo, og fra 1914 gik den ind i en Ekspansionspolitik, som til sidst helt tog Magten fra Ledelsen. I 1916 stiftedes ved Landmandsbankens Hjælp Det transatlantiske Kompagni, der