København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D 1 87 191 o 11 43 , 1 . Københavns Postforbindelse med det øvrige Land undergik en tilsva­ rende Udvikling, saaledes var Antallet af Breve til København i 1890—91 8 . 891 . 000 , i 1900-01 1 5 . 344.000 o g i 19 10 - 11 25 . 265 . 000 . Den første danske Telegrafhnie aabnedes af Staten mellem Helsingør og Hamborg over København i 1854. I 1868 stiftede Tietgen Dansk-Norsk-Engelsk Telegrafselskab og kort efter Dansk-Russisk Telegrafselskab. Disse to Selskaber blev i 1872 slaaet sammen 1 Det Stoie Nordiske Telegraf-Selskab, der med sme 27 IVIill. Kr. 1 Aktiekapital var det største Aktieselskab, man endnu paa dette Tidspunkt havde set i Norden. Københavns By- og Hustelegraf, hvis Rolle som Postvæsen kun havde været kort, fik stor Betydning i en ganske anden Retning, idet den blev Grundlaget for Det køben­ havnske Telefonvæsen. I 1881 overtoges By- og Hustelegrafen af »The internationale Bell Telephone Company«, som derefter aabnede den første Telefoncentral i København. Centralen, der laa i Lille Kongensgade, havde 22 Abonnenter. Aaret efter at Centralen var anlagt, blev den overtaget af et dansk Selskab, Kjøbenhavns Telefon Selskab. Alle­ rede i 1883 toges den første Provinsledning — til Helsingør — i Brug, og i de nærmest paafølgende Aar udvidedes Driften med stadig voksende Hast. Selskabet antog i 1894 Navnet Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. I 1896 overtog det Flertallet a f de sjæl­ landske Telefonselskaber, og 2 Aar efter fik det af Indenrigsministeriet Koncession paa Anlæg og Drift a f Telefonerne paa Sjælland og Amager. Følgende Tal vil illustrere Kjøbenhavns Telefon Aktieselskabs stærkt stigende Virksomhed fra Stiftelsen til 1914 . Samtalernes Antal er angivet i 1.000 og omfatter Samtaler mellem Abonnenterne indenfor København og Omegn. 1885 1890 1895 1900 1905 1910 1914 Antal Samtaler ( 1000 ) 1.485 4.000 15.200 32.500 56.600 85.000 127.600 U N D E R OG E F T E R V E R D E N S K R I G E N Krigsaarene 19 14-18 og Tiden derefter indtil 1922 blev tilsyneladende en Blom­ stringstid for det københavnske Næringsliv. De særlige Konjunkturer, som Danmarks Neutralitet skabte for Handelen, gav de københavnske Handelsforetagender store Ind­ tægter, og de svigtende Tilførsler af fremmede Industrivarer betød Gevinst for Indu­ strien. Der startedes i disse Aar et stort Antal Industriforetagender, Skibsværfter, Rede­ rier, Forsikrings- og Handelsselskaber, alle under Aktieselskabsformen, men adskillige af de nye Foretagender var udelukkende baseret paa Krigsperiodens Højkonjunktur og havde ikke Mulighed for at klare sig, da Prisomslaget indtraf i 1920 . Under Pris­ faldet holdt Bankerne ved udvidet Kredit og ved Støtteopkøb af Aktier de vaklende Virksomheder oppe en kort Tid, men i 1922 resulterede Spekulationen i en rystende Krise for det københavnske og hele det danske Næringsliv. Efter Krisen i 1922 kom der for Næringslivet et økonomisk Opsving, som dog kun var af ganske kort Varighed. Indtil Marts 1924 faldt Kronen fra de 75 pCt. af Pari, den havde naaet i 1922 , til 58 pCt. af Pari, og Resultatet var en Prisstigning. Da