København_1840-1940

E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D

fond paa 50 Mill. Kr. Ordningen giver Staten betydelig større Indflydelse paa National­ bankens Ledelse end tidligere. Paa Bankomraadet gælder det i ganske særlig Grad, at København har et Forspring fremfor Provinsen. Af samtlige danske Bankers Aktiekapital falder 172 Mill. Kr. paa Hovedstaden mod 122 Mill. Kr. paa Provinsen, og de københavnske Storbankers Ind­ flydelse paa hele Landets Næringsliv er overordentlig stor. Som Eksempel kan nævnes, at over Halvdelen af samtlige Danmarks Aktieselskaber med over 1 Mill. Kr. i Aktie­ kapital har direkte Bestyrelsesforbindelse til en af de fire Storbanker, og mange andre Virksomheder er ganske afhængige a f Bankerne, uden at det giver sig Udslag i Besty­ relsesforbindelse. Ogsaa for Forsikringsvirksomheden og i ganske særlig Grad for Genforsikringen med­ førte Krigsaarene 1914-18 en stærk Udvikling. Allerede i 1915 begyndte de første Ny­ dannelser paa Forsikringsomraadet med Stiftelsen af Det københavnske Re-Assurance- kompagni og Re-Assuranceforeningen A/S, der oprettedes paa Initiativ a f henholdsvis Det kgl. octr. alm. Brandassurance-Compagni og den københavnske Sø-Assuranceforsik- ring. Assurance-Compagniet Baltica, der gennem Landmandsbanken stiftedes samme Aar, havde Østasiatisk Kompagni og Det Forenede Dampskibs Selskab bag sig. Begyndel­ sen til Opsvinget var saaledes præget af Sikkerhed og Soliditet, men i Aarene indtil 1920 udnyttedes den uventede Højkonjunktur for Forsikringsvirksomheden ved Dannelsen afen Mængde Selskaber, der snart viste sig ikke at være levedygtige og i mange Tilfælde endog var forsikringsteknisk mangelfuldt og forretningsmæssigt uforsvarligt ledede. Fra 1920 kom der derfor en Periode med talrige Likvidationer a f under Krigen oprettede Forsikringsselskaber, og først i 1930 kunde Sporene a f Højkonjunkturens Fejltagelser siges at være forsvundet. Karakteristisk for Udviklingen efter Krigen er iøvrigt de tal­ rige nye Forsikringsformer, Indbrudstyveriforsikring, Ansvarsforsikring, Automobilfor­ sikring, Glasforsikring, Driftstabsforsikring o. s. v., der er kommet frem, og det er blevet Reglen, at baade nystiftede og allerede bestaaende Selskaber søger deres Virksomhed udvidet til at omfatte de flest mulige Brancher. Industrien havde straks ved Krigens Udbrud særdeles mørke Udsigter. Det var ganske usikkert, om det vilde lykkes at holde Tilførslerne a f Raastoffer og a f Kul i Gang, og da hele Industriens Fremtid var afhængig heraf, var Tiden indtil Udgangen a f 1914 præget af Forvirring og Raadløshed. Industriraadet og de enkelte Industrigrenes Or­ ganisationer gik derefter i nært Samarbejde med Regeringen, og det lykkedes at holde Tilførslerne nogenlunde oppe, selv om enkelte Industrier under hele Krigen led under Raastofmangel. Efter at den første Uro var overstaaet, kom der allerede i Aarene 19 15 -16 gode Tider for Industrien. Den forøgede Velstand skabte stærkere Efterspørgsel efter Industrivarer, og hertil kom, at Indførslen af fremmede Industrivarer gik stærkt ned. Den køben­ havnske Industri blomstrede under disse Forhold, der snart medførte et stadigt til­ tagende Antal a f Nyetableringer og Sammenslutninger. Men selv om adskillige Ny­ anlæg saavel som Sammenslutninger var fuldt forsvarlige, blev der efterhaanden flere og flere, som var spekulationsmæssig prægede. De københavnske Storbanker, og som nævnt især Landmandsbanken, fik stiftet en Mængde Foretagender, som hurtigt viste