København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D

sig ikke at være levedygtige under normale Forhold. Som Eksempel paa saadanne Sammenslutninger kan nævnes Ballin-Koncernen, der dannedes i 1918 ved Sammen­ slutning aflire Aktieselskaber indenfor Læderbranchen og derefter oprettede en Række Datterselskaber, og A/S Dansk Læder- og Skotøjsindustri, der samme Aar dannedes af tre Skotøjsfabriker. Begge disse Sammenslutninger brød sammen i 1922 . Var saaledes en stor Del af Sammenslutningsbevægelsen i Krigsaarene uheldig, saa var dette ogsaa Tilfældet med adskillige af de Udvidelser, de enkelte Virksomheder foretog. Selv teknisk gode Fabriker blev gjort urentable ved Udvidelser, der bragte deres Kapacitet langt op over Afsætningsmuligheden. Udvidelserne foretoges i den dyre Periode, og da Prisfaldet kom, var Produktionen netop kommet i Gang. Resultatet blev, at der produceredes til Lager, og disse Lagervarer var Krigsvarer, der var usælge­ lige, da Varemanglen hørte op. Tiden omkring 1922 var for Industrien en direkte Kamp for Eksistensen. Prisfaldet var indtraadt saa hurtigt og voldsomt, at Lønnin­ gerne ikke fulgte med i Nedgangen, og samtidig strømmede Varer fra de Lande, hvor Valutaen var stærkt devalueret, ind over det københavnske Marked. Selv om der alle­ rede i 1923 sporedes en svag Bedring i Forholdene, varede det dog flere Aar, inden Følgerne a f Krisen var overvundet. Som Helhed betragtet gik den københavnske Indu­ stri næppe styrket ud af Krigs- og Efterkrigsaarene, men det maa dog erindres, at de betydelige Muligheder, der i Perioden havde været, ikke blot for Konsolideringen af allerede bestaaende Anlæg, men ogsaa for forsvarlige Udvidelser og Forbedringer, var blevet udnyttet af adskillige Virksomheder, og at Krigsaarene ogsaa skabte flere levedygtige Foretagender. Den Nedskæring a f og Kontrol med Importen, der fra 1932 af valutamæssige Grunde maatte foretages, gav Industrien en Fordel, der har en vis Lighed med Virkningerne af Toldbeskyttelse, og samtidig var Nedsættelsen a f Kronens Kurs i Forhold til Ster­ ling i 1933 til Fordel for Eksportindustrien. Siden 1931 har der da ogsaa været en betydelig Stigning i Produktionen særlig indenfor Industrier, for hvilke der er uden­ landsk Konkurrence. Som det er Tilfældet med Bankvirksomheden, er ogsaa den danske Industri eller i hvert Fald dens Ledelse stærkt behersket af København. Af Industriaktiekapitalen var f. Eks. i 1939 558 Mill. Kr. registreret i Hovedstaden mod kun 243 Mill. Kr. i det øvrige Land, men mange københavnske Selskabers Fabriker ligger dog i Provinsen. Denne Koncentration af Industrien i København er fremkommet ad forskellig Vej. Ofte er den første Fabrik indenfor en ny Branche anlagt i København, og naar senere Markedet er blevet større, er Virksomheden udvidet med Filialer i Provinsen, eller det er omvendt sket, at en Del Provinsvirksomheder er sammensluttet, og Virksom­ hedens Ledelse dernæst er henlagt til København. Der er endelig flere Eksempler paa, at Provinsvirksomheder har anlagt Filialer i København og derpaa efter en Tids For­ løb har flyttet Ledelsen til Hovedstaden og gjort Filialen til Hovedvirksomheden. Ved Industritællingen i 1935 fandtes der 20.256 Haandværks- og Industrivirksom­ heder i Hovedstaden, jfr. Tabellen S. 198 . Medens dette Antal udgør ca. 20 pCt. af samtlige Landets Virksomheder, beskæftigede Hovedstadens Industri ca. 38 pCt. af hele Industriens Personel eller ialt 175.229 Personer. Dette vil sige, at to Femtedele