København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

! 5

Københavns Kommunes Ejendomme 1840 og 1900.

undersøge hans Forslag om en Revision af Fæsteafgifterne, fraraadede enhver Nyordning af Fæsteforholdet og gik ind for den videst mulige Afløsning til fri Ejendom. Dette Standpunkt blev tiltraadt baade af Magistrat og Borgerrepræsentation, og et betydeligt Frikøb af Fæstegrunde fandt Sted umiddelbart efter 1852 , saa at den Grundværdistig­ ning, der skyldtes, at Demarkationsservitutten paa samme Tid blev ophævet udenfor Søerne, tilfaldt de tidligere Fæstere. Ved Aarhundredets Slutning var der praktisk talt ingen Fæstegrunde tilbage. Samtidig med, at Kommunen havde skilt sig af med sine Ejendomme, var Byen vok­ set, og ved Aarhundredskiftet var man kommet ind i en Tid, hvor en mere planmæssig Spredning af Bebyggelsen stod paa enhver Storbys Program. Staten støttede ved en særlig Lovgivning Udflytningen fra den indre By til Parcelkvarterer i Byens Udkant, og man opdagede, at de særlige Servitutter paa de »røde« Grunde kunde bruges til at opnaa en mere aaben og tiltalende Bebyggelse, end Bygningsloven sikrede. Det maa ses som et Led i de samme Bestræbelser, at Kommunen 1894-99 under Borgmester Borup købte en Række store Gaarde udenfor Kommunegrænsen, mens de endnu kunde erhverves til deres rene Landbrugsværdi. Paa Kortet tilhøjre ses, hvor stor en Arealtilvækst »de borupske Grunde« betød. Grundbesiddelserne gjorde det ikke alene muligt for Kom­ munen at gennemføre nye hensigtsmæssige Vejlinier, men ogsaa at holde Grundpriserne^ i Byens Udkant nede og herigennem fremme aabne og lave Bebyggelsesformer. Gen­ nem de følgende Aar fortsatte Kommunen sine Grundkøb i de indlemmede Distrikter, og i den senere Tid har Kommunen købt betydelige Arealer i Nabokommunerne, bl. a. de store Arealer omkring Lundtofte i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ved at Kom­ munen sikrer sig Tilbagekøbsret til ethvert Areal, der sælges, vil de faste Ejendomme stadig være af stor Betydning for Københavns Bebyggelses- og Byplanpolitik.