København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

2 2

Kommunens Bebyggelsesplan for Fæstningsterrænet approberet 1872.

I September 1867 blev den Lov vedtaget, som definitivt udelukkede, at Demarkations­ terrænet kunde drages ind under en samlet Bebyggelsesplan, og at Voldterrænet kunde udlægges som et sammenhængende Parkareal. Loven bestemte, at Grundejerne paa De­ markationsterrænet kunde beholde deres Ejendomme, men at de skulde betale Halvdelen af Værdiforøgelsen ved Demarkationsservituttens Bortfald. Til at udarbejde en Gade- ° g Vejplan for Arealerne blev der nedsat en særlig Kommission af Repræsentanter for Regeringen og Kommunalbestyrelsen, og i Oktober 1868 blev Planen stadfæstet. Samtidig bestemte Loven, at Regeringen kunde afhænde Voldterrænet til Kommunen, hvad der skete i Oktober 1869 . Kommunalbestyrelsen nedsatte straks et Fællesudvalg til at udarbejde en samlet Bebyggelsesplan, og i November 1871 afleverede Udvalget ovenstaaende Plan, der blev godkendt Aaret efter. I Købekontrakten var det fastsat, at mindst 300.000 Kv. Alen skulde udlægges som Park, men i Planen blev et langt større Areal, nemlig 600.000 Kv. Alen, holdt fri for Bebyggelse. Ørstedsparken ses i dens nuværende Udstrækning. Østre Anlæg havde man tænkt sig betydelig mindre end nu, idet baade Arealerne langs Sølvgade og langs Østervoldgade blev fore- slaaet udlagt til Bebyggelse, og yderligere tænkte man sig Parken gennemskaaret af en Diagonalgade fra Sølvgade mod Østerbrogade. Tivolis Areal blev forskudt mod Vest og helt afskaaret fra Voldgraven, Vest for Gyldenløvesgade ses den lille Aborrepark, og endelig var der planlagt et ganske lille Udsigtsanlæg ved Kalvebod Strand.

Made with