København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

^ 3

Kommunens Bebyggelsesplan for Fæstningsterrænet approberet 1885.

Da Planen af 1872 skulde virkeliggøres, begyndte man med Arealerne omkring Frederiksborggade. I Borgerrepræsentationen var der Stemning for at sælge Grundene med Pligt til at følge nærmere udarbejdede Bebyggelsesplaner med sammenhængende Gaardarealer. Man havde i Forstæderne kunnet se, hvor stærkt den gældende Bygnings­ lov af 1871 savnede Bestemmelser om »Lysafstande«. Men da man kom til det Re­ sultat, at Grundene vilde blive vanskeligere at afhænde med saa store Indskrænk­ ninger i Byggefriheden, og at Priserne ihvertfald vilde blive lavere, saa nøjedes man med at sælge Grundene med de Bestemmelser, som den senere Bygningslov af 1875 kom til at indeholde. I 1876 blev Anlægget af Ørstedsparken paabegyndt, og samtidig blev hele Arealet mellem botanisk Have og Østerbrogade udlagt til Park indtil videre, da der vilde gaa lang Tid, inden den planlagte Bebyggelse langs Sølvgade og Østervoldgade kunde gennemføres. I 1885 blev ovenstaaende ændrede Udgave af Planen fra 1872 godkendt, hvor Vestre Boulevard er ført parallelt med Vestervoldgade, saa man i højere Gi ad kunde undgaa at bebygge Arealerne over den opfyldte Voldgrav, og en Del af Vold-^ graven ligesom tidligere kunde indgaa i Tivoli. Aaret efter sluttede Kommunen en Overenskomst med Staten, hvorved bl. a. Grunden til Kunstmuseet blev afgivet og Kommunen til Gengæld fik fri Raadighed over Fæstningsterrænet, naar blot 600.000 Kv Alen blev bevaret som Parkareal. Den nordlige Del af Østre Anlæg havde man efter denne Overenskomst Ret til at bebygge, og først langt senere fik Arealet sin endelige Udformning som Parkanlæg.