København_1840-1940

B E F O L K N I N G S F O R H O L D

40

Den almindelige Fremgang for det københavnske Erhvervsliv sporedes efterhaanden i Hovedstadens Tilvækstsforhold, om end til at begynde med ikke synderlig stærkt. I Tiaaret 1840-50 voksede Byens Folketal med ca. 13.000 (heraf skyldtes ca. 10.000 Van­ dringer), hvorefter der i 1850 fandtes ca. 133.600 Indbyggere i København1). — Som det vil blive beskrevet i senere Afsnit i dette Værk, var Københavns befolkningsmæssige Udviklingsmuligheder endnu kun smaa. De strenge Bestemmelser for Byggeri udenfor Voldene bevirkede, at største Delen af de københavnske Indvaanere var trængt sammen paa Byen indenfor Voldlinien; endnu i 1850 boede der saaledes kun ca. 8.000 Menne­ sker paa Stadens udenbys Grunde. Følgen heraf var, at de indre Bydele var overbebyg- gede og overbefolkede og altsaa ikke egnede til at afgive Bolig for en voksende Befolk­ ning. Hertil kom, at Hovedstadens Forbindelse med det øvrige Land var alt andet end god; den eneste Jernbanestrækning, der overhovedet fandtes i Kongeriget, var Banen til Roskilde (aabnet i 1847 ), og den, der vilde længere bort, maatte benytte Diligence eller Dagvogn, hvis vedkommende da ikke foretrak den uberegnelige og besværlige Rejse ad Søvejen. I det efterfølgende Tiaar 1850-60 voksede Stadens Indbyggertal med ca. 22.000 (heraf ca. 13.500 ved Vandringer) og var herefter steget til 155.100 i 1860 . I denne Periode blev de store Forstadsarealer frigivet til Bebyggelse, hvorved der skabtes nye Muligheder for Byggeriet og dermed for den københavnske Befolknings boligmæssige Ekspansionstrang. I 1860 var Befolkningstallet i de udenbys Kvarterer steget til ca. 24 . 000 , saaledes at Staden indenfor Voldene (herunder Christianshavn) stort set i 1860 havde samme Indbyggertal som ti Aar før. Øresundstoldens Ophævelse og Gennem­ førelsen af Næringsfriheden i 1857 betød i Forbindelse med adskillig anden Lovgivning en Lettelse for Byens Erhvervsliv; Næringsloven gjorde det blandt andet nemmere for Tilflyttere fra Provinsen at begynde nye Virksomheder i Hovedstaden. I disse Aar for­ bedredes ogsaa Forbindelsen med Provinsen ved Jernbanens Udvidelse til Korsør i 1857 . I Aarene 1860-70 steg Københavns Folketal med ca. 26.000 (heraf var knap 14.000 Vandringsoverskud), og herefter var Byens Indbyggertal 181.300 i 1870 . I disse Aar blev Voldterrænet og Gammelholm frigivet til Bebyggelse, hvorved der aabnedes Mulighed for nye, store, centralt beliggende Boligkvarterer. De første Sporvejslinier anlagdes i 1860 ’erne, Havneforholdene forbedredes, og Jernbanenettet udbyggedes til Klampenborg og over Hillerød til Helsingør. Krigen i 1864 førte til et nationalt Gen­ rejsningsarbejde, der ogsaa viste sine Virkninger i det københavnske Erhvervsliv; i denne Forbindelse kan først og fremmest nævnes Stiftelsen af Det forenede Dampskibs­ selskab i 1866 . Den gunstige økonomiske Udvikling, der gjorde sig gældende i Slutningen af 6 o’erne, fortsattes med betydelig Styrke i Tiaaret 1870 - 80 , og i disse Aar foregik da ogsaa en kraftig Vækst i Byens Folketal. Ved Tællingen i 1880 androg Københavns Befolkning 234.900 Mennesker; dette var en Tilvækst paa ti Aar paa 53.600 eller en gennemsnitlig aarlig Tilvækstprocent paa 2,62 eller mere end i nogen foregaaende Periode. Køben­ havn var hermed rykket ind i Storbyernes Række, og den svarede nu i Størrelse til 1) Det officielle Folketal i 1850 var 129.700, men grundet paa visse Mangler ved Tællingen (K rigs­ forholdene) maa dette T a l anslaas til at være ca. 4.000 for lavt.