København_1840-1940

4 1

B E F O L K N I N G S F O R H O L D

europæiske Hovedstæder som: Lissabon, Edinburgh, München og Dresden. Af Til­ væksten faldt ca. 37.000 paa Vandringerne, heraf ca. 25.000 paa de første fem Aar af Halvfjerdserne. Dette betydelige Indvandringsoverskud til Hovedstaden skyldtes i første Række Aartiets gunstige Bykonjunkturer; Landbrugets Driftsformer maatte omlægges som Følge af den oversøiske Konkurrence, og Skarer af den herved overflødiggjorte Arbejdskraft søgte ind til Byerne. Hovedstadens Erhvervsliv var i stærk Vækst, en Række betydelige industrielle Virksomheder saa Dagens Lys, der opstod nye Stor­ banker og dannedes forskellige nye Dampskibsselskaber. Tillige udfoldedes et betyde­ ligt kommunalt Initiativ ved Voldterrænets Bebyggelse og Omdannelse til Parkanlæg. I Tiaaret 1880-90 steg Stadens Folketal med 78 . 000 , og Københavns Indbyggertal i 1890 var herefter 3 1 2 . 900 . Af Tilvæksten var godt Halvdelen, nemlig 39 . 40 ° Vandrings­ overskud, Resten Fødselsoverskud. Medens Fødselsoverskudet omkring Aarhundredets Midte kun var godt 1.000 aarlig, laa det i disse Aar paa ca. 4.000 aarlig; Byen havde nu naaet en saadan Størrelse og ved de foregaaende Aartiers stærke Indvandring faaet til­ ført en saadan Vitalitet, at den alene i Kraft af sit Fødselsoverskud kunde opnaa en anselig aarlig Stigning i sit Folketal. Naar saa tillige Vandringsoverskudet var betyde­ ligt og stigende, maatte Følgen blive en kraftig Tilvækst, ja saa stor, at den hos adskillige ansvarlige vakte en vis Betænkelighed. Tilstrømningen til Hovedstaden 1 8 o’erne foregik navnlig i Aarene 1880 - 84 . Femaaret udviste saaledes et Vandringsoverskud paa 27.700 mod 11.700 i Aarene 1885 - 89 . - Naar man fra visse Sider var betænkelig ved disse Aars store Vandringsoverskud, var Grunden den, at man ikke mente at kunne spore en tilsvarende Stigning i det københavnske Erhvervsliv eller i Byens økonomiske Fremtids­ muligheder. Københavns Finansborgmester klagede over den forholdsvis aftagende Skatteevne, og Aviserne havde Jeremiader over Strøgforretningernes Tilbagegang og det store Antal ledige Lejligheder (i 1887 kulminerede Tallet med 3.800 ledige Beboelses­ lejligheder eller over 5 pCt. af Lejlighedsbestanden). Naar Byen virkede magnetisk paa Landbefolkningen, var det ikke.fordi den kunde lokke med glimrende Arbejdsmu lg- heder, men Aarsagen maatte søges i de slette Forhold paa Landet under Land mugs­ krisen. Det blev udtalt, at for København gjaldt det mindre om at udvikle sig og vo se i Folketal end om at vokse i Velstand. Det hævdedes, at der var ved at fremkomme et Misforhold mellem Byens Størrelse og det øvrige Land, og en af Tidens ansete Nationa - økonomer udtalte, at man maatte haabe, at Misforholdet ikke vedblivende vilde tiltage hvis » ___ det Danmark, der ligger udenfor Hovedstaden, ikke skal blive til et stor Amager for København«*)- Medens København endnu i 1870 kun omfattede 10 pCt at hele Danmarks Befolkning, saa var den tilsvarende Andel 1 1890 steget til knap 15 p . Henregnedes endvidere Frederiksberg - der paa det daværende Tidspunkt nærmest var at betragte som en Forstad til København, og somT 1890 havde e t Indbyggertal paa 47.000 - samt Sundbyerne og den københavnske Udflytterkoloni Utterslev med Hovedstaden, saa rummede denne i 1890 381.600 Mennesker eller godt 17 pCt. af hele Danmarks Befolkning. tu Den Pessimisme, der gjorde sig gældende med Hensyn til Hovedstaden:i stær]læ - vækst, var dog i det hele og store ikke berettiget. I alle Lande med en tilsvarende Struk>) Nationaløkonomisk Tidsskrift 1892, S. 547.