København_1840-1940

B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D 6 3 Demarkationsterrænet blev endda angivet, at det egentlige København var dobbelt saa tæt befolket som Bryssel. Endnu i 1830 fandtes der Tomter fra Bombardementets Dage, men i de følgende Aar blev de saa godt som alle inddraget under Bebyggelsen. Dette skyldtes blandt andet den Belønning i Form af nogle Aars Skattefrihed, der blev tilstaaet nye Bygninger, som opførtes paa tidligere ubebygget Plads. De nye Huse var tarvelige og ofte slet udført, idet der kun anvendtes daarlige Materialer. Omkring 1840 viste der sig vel Trang til bedre Boliger, men det — om end kun svagt — stigende Folketal nødvendig­ gjorde en Udbygning af de allerede bestaaende Ejendomme ved Paasætning af flere Etager og yderligere Bebyggelse paa Ejendommenes frie Arealer (Gaardsrum og Haver). Kældre og Loftsrum blev ligeledes i stort Omfang inddraget til Beboelse, og i 1850 erne levede 8-9 pCt. a f Byens Befolkning i Kælderlejligheder. Den intensive Udnyttelse af Grund- og Bygningsarealet, der ikke hindredes ved lov­ mæssige Forskrifter, var, om end forkastelig, saa dog sikkert uundgaaelig under de givne Forhold. Med Hensyn til Bygningernes Højde fandtes der vel siden 1795 en Bestemmelse om, at der i Gader under 18 Alens Bredde kun maatte bygges indtil 18 Alen, i 1810 forøget til 21 Alen, i Højden, og i de bredere Gader indtil 24 Alens Højde foruden Taget, men med den stigende Overbefolkning dispenseredes der ofte fra Bestemmelserne. — Om Arealets Udnyttelse, Gaardspladsens Størrelse, Lejlig­ hedernes Etagehøjde o. 1. fandtes ingen Regler. I en Forordning af 1802 angaaende Bygningsafgift til Staten var der ligefrem en Opfordring til at knibe Smaalejlighedernes Arealer ind til det mindst mulige, idet Lejligheder, der beboedes af én Familie, og hvis Areal ikke oversteg 64 Kv.-Alen, var fritaget for at svare Bygningsafgift. Ikke mindst havde Lægerne gennem deres Gerning Lejlighed til at se de uheldige Virkninger af de elendige Boligforhold, og mange af Tidens Skildringer af disse stam­ mer derfor ganske naturligt fra Lægestanden. En karakteristisk, men ingenlunde ene- staaende Skildring af et Fattigkvarter, er følgende Beskrivelse fra 1855 af Karréen mellem Rigensgade-Rosengade-Kronprinsessegade og Klerkegade1). De paagældende Ejendomme beboedes af 998 Mennesker og betegnedes som et af de tættest befolkede Kvarterer i Byen, men der var dog adskillige Eksempler paa lige saa tæt Beboelse andetsteds. Karréens samlede Areal var 5920 Kv.-Alen, hvoraf de tre Fjerdedele var bebygget. Gaardsrummet var saaledes ingenlunde særlig lille, men det var uregel­ mæssigt fordelt, og ved Side- og Mellembygninger afdelt i mange smaa Rum, saaledes at Forholdet faktisk var det, at der paa de fleste Steder kun fandtes en Gaard af faa Alens Bredde indeklemt mellem 3-4 Etagers høje Huse. Af hele Gaardsrummet faldt ca. Halvdelen paa den vestlige Ende af Kvarteret, men da der her fandtes Stalde med 29 Køer og 1 Hest samt et Brændevinsbrænderi, var det kun et tvivlsomt Gode. Beteg­ nende nok karakteriseredes det sundeste af Husene som et, der aldeles manglede Gaardsrum. Generedes Værelserne mod Gaarden af de stillestaaende Uddunstninger fra det fugtige og som oftest kun faa Alen brede Gaardsrum, saa blev Værelserne mod Gaden fyldt med Stanken fra de ildelugtende Rendestene og Genboejendommenes mange sundhedsfarlige Virksomheder, Stalde m. m. Det nævnes, at i et Hus i Kvar- 9 Dr. Engelsted: Beskrivelse af et Fattigkvarter i Kjøbenhavn i Ugeskrift for Læger, 1855, Nr. 23.