København_1840-1940

64 B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D teret, der var gennemtrukket med Uddunstninger fra et Oplag af Klude og Ben, fandtes tillige et Udsalg af Levnedsmidler til Kvarterets Beboere. I Maanederne Jan .—Oktbr. 1855 havde ca. Halvdelen af Karreens Beboere været nødt til at søge Lægehjælp, heraf ca. en Trediedel for epidemiske Sygdomme. I et enkelt Hus havde over 90 pCt. af Beboerne været sygemeldt. Huset uden Gaardsrum kunde opvise den mindste Sygelighed; her, hvor alle Beboerne kom til at bo ud mod Gaden, var Luften trods alt friskere, og Lejlighederne derfor sundere. Kvarteret sammenstilledes med de nye Arbejderboliger paa Østerfælled (Lægeforeningens Boliger), og Forskellen i Beboernes Sundhedstilstand var slaaende; i det nye Kvarter havde i de første ti Maaneder a f 1855 en Trediedel af Beboerne været syge, heraf en Fjerdedel af epidemiske Sygdomme. En Undersøgelse fra et andet Fattigkvarter, nemlig den bagerste Del af Christians­ havn, gav et lignende Resultat som for Karreen ved Klerkegade; af et Beboertal paa 3.900 havde i hvert af Aarene 1855 og 1856 ca. 40 pCt. været syge, og ca. 20 pCt. havde været ramt a f epidemiske Sygdomme. En energisk og dygtigt arbejdende Sundhedskommission, der var nedsat af Justits­ ministeriet i Marts 185 1 , redegjorde i sin Betænkning fra Oktober s. A. bl. meget andet ogsaa udførligt for Boligforholdene og paapegede, hvad der kunde og burde gøres til disses Forbedring. Med Støtte, bl. a. i Folketællingsmaterialet fra 1850 , fastslog Kom­ missionen, at København var overbebygget og overbefolket, og at Tilstandene for­ værredes Dag for Dag. Det hedder i Betænkningen: »................ og da Kjobenhavn er en Fæstning, kan dette endnu vanskeligere undgaaes, med mindre der tages bestemte Forholdsregler derimod. Men skeer dette ikke, vil al fri Plads og alle Gaardsrum her i Staden efterhaanden indskrænkes mere, Bygningernes Hoide og Boligernes Overfyld­ ning med Mennesker tiltage, Luft og Lys holdes mere og mere ude. Ureenligheden og Luftens Fordærvelse foroges, og Folgerne deraf for Epidemiernes lettere Opkomst og Udbredning o. s. v. ikke udeblive1)«. Det nævntes, hvorledes der hyppigt købtes store og rummelige Gaarde til Nedrivning, i hvis Sted der opførtes smalle, høje og dybe Huse med smaa Gaardsrum og med fuld­ kommen Foragt for manglende Sol og Luft. Mellem-, Side- og Baghusbebyggelsen bredte sig mere og mere, og i Halvtredserne boede en Femtedel — i enkelte Kvarterer endog en Trediedel — af Byens Befolkning i Sidehuse og Bagbygninger. I Nørrekvarter boede kun 40 pCt. af Befolkningen i Etagerne i Forhusene, og i andre Kvarterer, hvor Grundene var for smaa til Baghusbebyggelse, var der til Gengæld et betydeligt Antal Kælderbeboelser; i 1860 boede eksempelvis i Kvarteret omkring Gammelstrand 16 pCt. a f Befolkningen i Kældre. Som Eksempel paa Beboelsestætheden anførtes, at det ikke var sjældent, at Beboernes Antal var saa stort, at der kun var 50 Kubikfod ( 1.5 m3) Luft pr. Beboer. I nogle Be­ boelser havde enkelte Værelser til sin Tid været saa overfyldt, at Beboerne om Natten maatte stuve sig sammen i siddende Stilling a f Mangel paa Plads. I Gaardene var det J Dr. Hornemann: Beretning om den ved allerhoieste Commissorium a f 12. Marts 18 51 nedsatte Sundhedscommissions Virksomhed, S. 64. (Kbhvn. 1852).

Made with