København_1840-1940

B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D 7 1 Forbedringerne var dog ikke mange, ja nærmest kun tre, nemlig: forbedret Funda- mentering, Vandlaas paa alle nye Køkkenvaske samt Forbud mod at anlægge Ko- og Hestestalde, hvis Gaardsrummet var under en Trediedel af hele Byggegrundens Areal. Paa ét Punkt betød Loven endda et betydeligt Tilbageskridt, idet det paa Trods af Forbudet i 1856 -Loven blev tilladt at indrette Beboelseskældre, naar disse opfyldte bestemte Betingelser, der endog under visse Forhold kunde bortfalde. Nævnes maa ogsaa, at 187 1 -Loven optog nogle Regler, der i 1867 ved Demarkationsservituternes Ophæ­ velse var fastsat for det tidligere Fæstningsterræns Bebyggelse om, at det ubebyggede Areal til Ejendomme udenfor Voldene skulde være mindst en Trediedel af hele Grun­ dens Areal, for Hjørnegrunde dog kun en Fjerdedel. Man ventede, at dette skulde føre til en mere hensigtsmæssig Bebyggelse, men Forholdet blev faktisk det, at saavel ved Bebyggelsen paa Fæstningsterrænet som i Forstæderne udstykkedes det lovbefalede ubebyggede Areal ligesom i den ældre By i flere mindre Gaarde, og paa enkelte Steder blev en Del af det ubebyggede Areal endda lagt foran Bygningen ud imod Gaden. Dette kunde nemlig tillades, hvor det drejede sig om Arealer, som Kommunen forlangte afstaaet til Udvidelse af allerede eksisterende Gader. Det var paa denne Maade, at Gader som Nordre Frihavnsgade og Aaboulevarden opnaaede en anselig Bredde, men selvfølgelig var det en forkastelig Udvej. løvrigt var det i 1867 -Loven fastsat, at Gaderne paa Fæstningsterrænet skulde have en Bredde af 25 Alen. Byens Udvikling burde have medført, at der var blevet gennemført nye skærpede Regler for Husenes Højde, Gadens Bredde og Gaardsrummets Størrelse, men ikke desto mindre blev de gamle Bestemmelser fastholdt. Bebyggelsen paa Gammelholm godt­ gjorde dette: f. Eks. var Tordenskjoldsgade en Hovedgade, men den blev mere og mere mørk og sølet for hvert nyt Hus, der opførtes. Eller man tænke sig, hvilke Mulig­ heder der forspildtes i de nye Bykvarterer i Forstæderne derved, at Gadebredden kun blev 20-25 Alen. Ved den meste Bebyggelse blev Lovens Regler gaaet saa nær som mulig; det var ikke alene paa Gammelholm og i Nyboder Kvarteret, men ogsaa paa Terrænet ned mod Søerne. Overalt blev der bygget 6 -Etagers Huse med ligesaa høje Side-, Mellem- og Baghuse indeholdende en Vrimmel især af smaa Lejligheder og med halvmørke og indespærrede Gaardsrum, og hver Bygningskarré saa godt som hermetisk lukket til alle Sider. Da Rigsraadet i 1859 diskuterede Planen om Gammelholms Salg, blev det fore- slaaet at nægte Tilladelse til, at Sidehusenes Endegavle stødte sammen, og at holde disse 5 Alen fra hinandens Grund, for paa den Maade at skabe en Luftkanal. Bestem­ melsen blev dog ikke gennemført her, men fandt senere Anvendelse ved nogle af det københavnske Byggeselskabs Bebyggelser ved de forlængede Gader udenfor Nørreport. Overalt blev der indrettet Kældre til Beboelse, og der blev ført talrige Klager over deres Fugtighed. Fra Gammelholm nævntes Eksempler paa, at Vandet i Kældrene steg og faldt med Vandet i Havnen, og i mange Beboelseskældre stod der ved Højvande indtil 1 y 2 Alen Vand. — Om Bebyggelsen paa Gammelholm, der var blevet paabegyndt i 1861 og afsluttedes i Slutningen af Halvfjerdserne, lød der i det hele taget mange haarde Ord; det hed sig, at meget var slet bygget, og navnlig klagedes der over, at Funderingen paa den opfyldte Grund lod meget tilbage at ønske. Det gik særlig ud

Made with