København_1840-1940

7 2 B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D over de første Beboere, der flyttede ind, ofte endnu inden Stilladserne var fjernet, de boede forholdsvis billigt, men maatte til Gengæld tørre den værste Fugt ud, hvorfor de betegnedes som »Svampene«; senere hen sattes Lejen op, hvorved de oprindelige Lejere blev tvunget til at flytte. En følelig Mangel paa Smaalejligheder i Tresserne førte til, at den i 1857 ophævede Skattefrihed for Bygningsafgift til Staten og for Arealskat til Kommunen for Lejligheder under 64 Kv.-Alen, atter indførtes i 1866 , og ved en Lov fra 1873 udvidedes Bestem­ melsen om Fritagelse for Bygnings afgift til Staten til alle Lejligheder under 80 Kv.-Alen. — I 1875 var af det samlede Etageareal ca. 6 pCt. fritaget saavel forBygningsafgift som for Arealskat og ca. 1 % pCt. for Bygningsafgift alene. Kommunalbestyrelsen havde fraraadet. Loven, idet den ikke mente, at denne For­ anstaltning vilde faa den Virkning, der tilsigtedes, nemlig en lettere Tilvejebringelse af gode og billige Boliger for Arbejderklassen. Og Tiden gav Kommunalbestyrelsen Ret, de københavnske Lejligheder blev hverken bedre eller billigere. Den opnaaede Skatte­ lettelse gik udelukkende i Grundejernes Lommer, og Loven førte med sig, at der opførtes et stort Antal daarlige Kaserner med meget smaa Lejligheder, selvom man her og der foretrak at forhøje Lejlighedernes Minimumsstørrelse fra 64 til 80 Kv.-Alen. Af en ganske anden Virkning til Afhjælpning af Bolignøden var derimodStiftelsen af Arbejdernes Byggeforening i 1865 . I 1875 lykkedes det at faa gennemført en enkelt, men vigtig Ændring til Byggeloven, nemlig om skærpede Lysafstandsregler. Disse tog Sigte paa at rette de uheldige Bebyg­ gelsesforhold, der fremkom derved, at det efter 187 1 -Loven var tilladt at opføre Side- og Baghuse i blot tre Alens Afstand fra modstaaende Hus. Følgen heraf var, at Opholds­ rum og Trappegange, der vendte ud imod saadanne Gaardsrum, blev ualmindelig mørke, og særlig paa Gammelholm og i Nansensgade-Kvarteret havde man Eksempler paa denne Byggemaades uheldige Virkninger. De følgende Aar blev der fra forskellig Side og ikke mindst fra Kommunalbestyrelsen arbejdet ihærdigt paa at faa gennemført en ny Byggelov. Der var almindelig Enighed om, at Byggeriet efterhaanden havde naaet saadanne Dimensioner og var blevet i den Grad spekulationsmæssigt præget, at det var nødvendigt at skærpe adskillige a f Lovens Bestemmelser. Paa den anden Side indsaa man ogsaa, at der til Fyldestgørelse a f kunst­ neriske Hensyn ved Byggearbejdets Udførelse burde gøres visse Indrømmelser i Retning a f en større Bevægelsesfrihed for de byggende. I Rigsdagssamlingen 1880-81 forelagdes Forslag til en ny Bygningslov. Paa Grund a f de vanskelige politiske Forhold (Provisorierne), naaede Forslaget først igennem begge Rigsdagens Ting i Samlingen 1888-89 °g udkom derefter som Bygningslov for Staden Kjøbenhavn a f 12 . April i 88 g. Loven blev dog for saa vidt en Skuffelse, som den i alt væsentlig var bygget over de ældre Love og derfor ikke blev den Nydannelse, som var ønsket og paakrævet. Af Bestemmelserne kan nævnes, at nye Gaders Bredde skulde være mindst 30 Alen, dog saaledes at der undtagelsesvis kunde gaas ned til 20 Alen indenfor og 25 Alen udenfor Voldlinien. Nye Huse maatte højst have 6 Etager. Ethvert Rum, der anvendtes til Beboelse, d. v. s. blev forsynet med Ildsted, skulde have en Størrelse af mindst