København_1840-1940

B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D 7 3 15 Kv.-Alen; ethvert Beboelsesrum skulde have direkte Dagslys fra Vindu, der kunde aabnes til fri Luft. Ved Sundhedsvedtægt skulde der gives de fornødne Bestemmelser om Forbud mod og Straf for at benytte Rum, der ikke fyldestgjorde Forskrifterne for Beboelsesrum, til stadigt Natteophold for Mennesker. Disse sidste Bestemmelser var foranlediget ved et Andragende fra et Udvalg til Forbedring af Tyendeklassens Kaar samt ved Udtalelser fra et større Antal københavnske Læger, og de tilsigtede at faa sat en Stopper for Indretningen af de uforsvarlige Rum, der fandtes i mange af Byens Lejligheder som Opholds- og Soverum for Tjenestetyendet. Som det tidligere er omtalt, forbød 1856 -Loven at indrette Beboelseslejligheder i Kældre efter 1865 , men Loven af 1871 havde dog tildels igen under visse nærmere Betingelser givet Tilladelse hertil. Efter mange indgaaende Overvejelser optoges til­ svarende Bestemmelser med enkelte yderligere Skærpelser i 1889 -Loven. Borgerrepræ­ sentationens Flertal var imod at indrette Kældre som Beboelsesrum, men Magistraten hævdede, at det for adskillige mindre Næringsdrivende var af Betydning at kunne have Beboelse ved Siden af deres Kælderbutik, og da der ikke var ført Bevis for, at Beboelses­ kældre, der opfyldte Betingelserne i Bygningsloven af 187 1 , var sundhedsfarlige, fandt Magistraten det i højeste Grad utilraadeligt at udelukke Kældre fra Beboelse. En Tillægslov af 1895 paabød Vandlaas paa Køkkenvaske, en Bestemmelse der var af stor hygiejnisk Betydning, idet Køkkenvasken i mange Lejligheder uden W.C. benyt­ tedes paa en Maade, der var imod Hensigten. Mangt og meget udhældtes i Vasken, og de fælles, ofte utætte Nedløbsrør var en Kilde til Stank og Udbredelse af Infektion. Bortset fra Bestemmelserne om Bygningsmyndighederne og om Overtrædelse af Byg­ ningslovgivningen kom 1889 -Loven ikke til at gælde for de i 1901-02 indlemmede Distrikter. Hvert af disse havde oprindelig sit Bygningsreglement, der i 1930 samarbej­ dedes til en Helhed. Kun paa to Punkter adskilte dette sidste sig væsentlig fra Loven af 1889 , nemlig derved, at det kun tillod fem Beboelseslag og ved, at det stillede betydelig større Krav til det ubebyggede Areal, der mindst skulde være lig med det bebyggede Areal. I Forbindelse med Omtalen af Byggeloven maa det nævnes, at Sundhedsvedtægten af 1886 indeholdt forskellige Bestemmelser, der tilsigtede at forbyde sundhedsfarlig Beboelse og forhindre en sundhedsfarlig Overbefolkning af Lejlighederne. Hvis Sund­ hedskommissionen skønnede, at et Beboelsesrum var saa slet eller saa umuligt, at dets Benyttelse var sundhedsfarligt, kunde den paabyde det repareret eller renset, og i Fald dette ikke blev gjort eller var utilstrækkeligt, forbyde dets Benyttelse. Skønnede Kom­ missionen, at en Beboelseslejlighed var saa overbefolket, at dens Benyttelse maatte anses for at være sundhedsfarlig, kunde den forbyde Beboerne at have Logerende, og om dette ikke var tilstrækkeligt, paabyde Ejeren at opsige Beboerne og kun udleje Lejlig­ heden til en Husstand af nærmere fastsat Størrelse. Sundhedskommissionen afgjorde, hvorvidt en Lejlighed var overbefolket, men enhver Beboelseslejlighed skulde i det mindste indeholde 250 Kubikfod ( 7.7 m3) Luft, eller for saa vidt den fandtes i Kælder, Stue eller Kvist 300 Kubikfod ( 9.3 m3) Luft pr. Beboer (Voksen eller Barn). En systematisk Kontrol med Bestemmelsernes Overholdelse fandt dog ikke Sted, men iøvrigt var der ingen Lyst hos Myndighederne til at skride ind, selv i de Tilfælde, hvor