København_1840-1940

B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D 77 lende, idet de medførte Uligheder i Henseende til de faktiske Udnyttelsesmuligheder af de forskellige Grunde. Efter den nye Lov bestemmes den enkelte Grunds Udnyttelsesgrad ved Forholdet mellem Bebyggelsens Brutto-Etageareal og Grundens Areal med Tillæg af en Del sædvanligvis Halvdelen — af det tilgrænsende Gadeareal. Ved den praktiske Udnyt­ telse af en Grund er der herefter Mulighed for at give en Bebyggelse en øget Udstrækning mod til Gengæld at undlade at gaa i Højden eller omvendt. Forholdet mellem Etage­ arealet og Grundarealet betegnes som Udnyttelsesgraden, og denne er aftagende fra de indre mod de ydre Grundkredse, men med en vis Adgang til Forøgelse for Erhvervs­ bebyggelses Vedkommende. Efter de nye Regler vil den altfor store Beboelsestæthed, der nu eksisterer i visse udbyggede københavnske Kvarterer, ikke mere kunne finde Sted ved Nybyggeri, og de lave Udnyttelsesgrader i Byens yderste Kvarterer vil sikre den nuværende Udnyttelse til Villaer, Rækkehuse eller aaben Etagebebyggelse (Parkbebyggelse). Ved Bebyggelsen af en Grund gælder iøvrigt, at en saa stor Del af denne skal være ubebygget, at der kan tilvejebringes tilfredsstillende Lysforhold, Brandsikring og Ad­ gangsforhold, og hvis det er en Beboelsesbygning, skal der sikres fornødent Opholds­ areal for Beboerne, tilstrækkeligt Areal til Cykleparkering samt et tilstrækkelig stort og frit Areal til Opholdssted og Legeplads for Børn. For Forretnings- og Erhvervsbebyg­ gelse kræves fornøden Tilkørsels- og Parkeringsplads. Den nye Lov er gaaet helt bort fra 1889-Lovens stive og med Rette kritiserede Regler om et bestemt Maksimum for Etageantallet og den faste Begrænsning af Bygningernes Højde. I Stedet for fastsættes en Bygnings Højde under Hensyn til Tilvejebringelse af til­ fredsstillende Lysforhold m. m. og saaledes, at den i 1. og 2. Grundkreds ikke maa over­ stige Afstanden til modstaaende Gadelinie, og i 3. og 4. Kreds, hvor Udnyttelsesgraden er lavere, 2/3og 1/2 af denne Afstand. I Forretningskvarterer i 1. Kreds kan det tillades, at Bygninger føres op til en Højde af 4/3Gange Afstanden til modstaaende Gadelinie. En af Hovedankerne mod den tidligere Byggelov var dens Værnen om forældet Bebyggelse; hermed bryder den nye Lov, idet Godkendelser tidsbegrænses til 100 Aar, og dette gælder ogsaa for den ældre Bebyggelse, men ganske vist først efter Forløbet af 100 Aar fra den nuværende Lovs Ikrafttræden at regne. I denne Forbindelse kan ogsaa nævnes, at Loven stiller Krav om, at enhver Bygning, uanset hvornaar den er opført, skal holdes i forsvarlig og sømmelig Stand. Efter Forbillede i Byplanloven af 1938 bestemmes det, at der ved nye Gadeanlæg skal udarbejdes saakaldte Retningsplaner, der bl. a. kan indeholde Bestemmelser om Bebyg­ gelsen ved de paagældende Gader. Nye private Gader skal i 1. Grundkreds have mindst 15 m Bredde og udenfor denne mindst 20 m Bredde. Som Hovedregel fastsættes det, at \ alle bestaaende Gader efterhaanden ved Nybygning eller Ombygning skal kunne kræ­ ves udvidet til de for nye Gader fastsatte Bredder. For at give en let tilgængelig samlet Oversigt over Byggemulighederne saavel ved de anlagte som ved de projekterede Gader affattes og offentliggøres en Gadefortegnelse. Med Hensyn til Boligernes Størrelse og Indretning indeholder Loven meget væsent­ lige Forbedringer. Der sondres mellem egentlige Opholds- eller Arbejdsrum og de