København_1840-1940

B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D

hertil knyttede Birum, og der gives en Række Forskrifter for Beboelseslejligheder. Boligen skal bl. a. have en indvendig Højde af mindst 2,5 m og indeholde mindst eet Opholds­ rum med et Gulvareal af ikke under 15 m2. Ethvert Opholdsrum, og dette gælder ogsaa Køkkenet, skal have mindst 6 m2Gulvareal og skal være forsynet med mindst eet vel- belyst Vindue, der skal kunne aabnes til det fri, og hvis Størrelse er sat i Forhold til Gulvarealet. Ingen Beboelseslejlighed maa have Gulvet liggende under det omgivende Terræn, hvilket altsaa vil sige, at det fremtidig forbydes at indrette Kældre til Beboelse. I Borgerrepræsentationens Jubilæumsaar er den nye Byggelovs Bestemmelser følt ud i Livet (Loven traadte i Kraft d. 1. Januar 1940), og efter alt at dømme vil disse Lov­ regler langt ud i Fremtiden blive af afgørende Betydning for Befolkningens Boligvilkaar og i Forbindelse med den nær tilknyttede Byplanlov og Boligtilsynslov blive bestem­ mende for den hensigtsmæssige Placering af de forskellige Byggearter. Det er den almindelige Opfattelse, at Loven har faaet en saa heldig Udformning, at den paa til­ fredsstillende Vis vil kunne indfri de Forventninger, der er stillet til den. Dette fandt Udtryk ved de Ord, hvormed Indenrigsministeren afsluttede sin Tale ved Lovforslagets Vedtagelse i Tinget; ».................JEg tror derfor ogsaa, at de ærede Ordførere har Ret 1, at der er Grund til ved Gennemførelsen af denne Byggelov at lykønske Staden Køben­ havn til dette moderne Lovværk, som Byen kommer til at virke under paa disse Om- raader, og udtrykke Tilfredshed med, at i Virkeligheden hele Rigsdagen kommer med denne Lovgivning som en Gave til Byen«1). SANER ING AF USUNDE BOLIGER OG BYKVARTERER I det sidste halvt Hundrede Aar er der ved Nedrivninger og Ombygninger, for en stor Del i Forbindelse med nye Gadegennembrud, ryddet godt op i den daarlige Bebyg­ gelse i de ældste Bydele. I Begyndelsen af Halvfjerdserne forsvandt flere af de Gyder og Gange, der endnu var tilbage, saaledes Peder Madsens Gang, Prammandens Gang og Bag Hovedvagten og gav Plads for de store Bygningskomplekser mod Ny Østergade og Hovedvagtsgade samt Hotel d’Angleterre. Mest berygtet var Peder Madsens Gang, der var 180 Alen lang og for største Delen kun 4 Meter bred. Husene var i en ussel Forfatning og Arnestedet for stor Sygelighed og Dødelighed2). — I Slutningen af Halv­ femserne opstod Citygadekvarteret, og Nygade udvidedes. I 1900 nedreves de ældre Bygninger mellem Børsen og Havnen, og her opførte Privatbanken sit Hovedsæde. I 1907 ombyggedes Farvergadekvarteret. De her omtalte Saneringsarbejder udførtes paa privat Initiativ. I 1898 havde Kommunalbestyrelsen taget Spørgsmaalet om Ombygning af usunde og uheldigt bebyggede Kvarterer op til Debat, og Resultatet heraf blev, at Kommunen i Begyndelsen af Aarhundredet erhvervede og nedrev en Række Ejendomme 1 det usunde og berygtede Brøndstræde-Vognmagergade Kvarter. Paa Tomterne opstod bl. a. det mondæne Christian IX Gade Kvarter, og smalle Gyder og Gader erstattedes med 9 Folketingets Forhandlinger fra 3. M arts 1939, Spalte 4800. 2) En indgaaende Beskrivelse a f Kommunelæge U lrich i Hygiejniske Meddelelser \ II. Bind.