København_1840-1940

7 9

B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D

brede og lyse Færdselsaarer. Til en Del af dette Saneringsarbejde ydede Staten Støtte i Form af Laan. Verdenskrigen med dens Boligmangel satte foreløbig en Bom for Saneringsarbejdet, men omkring 1930 tog Kommunen fat igen; denne Gang navnlig i Kvarteret mellem Østergade og Holmens Kanal (Bremerholm) og paa Christianshavn. Endvidere blev der et Par Aar senere ved Kommunens Grundsalg til Egmont H. Petersens Fond (Gutenberghus) yderligere nedrevet en Del Ejendomme i Vognmagergadekvarteret, men en fuldstændig Sanering af Kvarteret mellem Østergade og Nørrevoldgade har dog endnu ikke fundet Sted. De af Kommunen foretagne Saneringsarbejder har fornemmelig været bestemt af Trangen til Gadeudvidelser og til Fremskaffelse af helt nye Færdselsaarer, og Saneringen har for saa vidt været underordnet, som den har været bestemt af og knyttet til disse Arbejder. Dette har medført, at adskillige gamle Ejendomme, f. Eks. paa Christians­ havn i Kvarteret sydvest for Torvegade ved Dronningensgade og Sofiegade, der burde være nedrevet, har faaet Lov til at blive staaende, eftersom de ligger ved Gader, som Kommunen ikke har ønsket at udvide. I den sidste Snes Aar er der i de gamle Bydele ialt nedrevet Ejendomme med 3-4000 Lejligheder, og sanitært og bygningsmæssigt er de paagældende Kvarterer forbedret og ændret til det ukendelige. Endnu findes der dog adskillige miserable Ejendomme i den gamle By, men som

\

En Del af Adelgade-Borgergade Kvarteret.

Made with