København_1840-1940

8 o

B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D

større samlede sorte Pletter kan nu kun nævnes Adelgade-Borgergade Kvarteret og nogle enkelte Kvarterer paa Christianshavn. Adelgade-Borgergade Kvarteret, der fremhæves som det »klassiske« københavnske Slumkvarter, bestaar af godt 200, overvejende smaa og lave Ejendomme, der for største Parten er faldefærdige af Ælde. Kvarteret har ca. 2400 Lejligheder og beboes af 5-6000 Mennesker. Ejendommene er smalle og i Forhold til Etageantallet (som Regel 4-5 Beboelseslag) af saa ringe Højde, at Halvdelen af Lejlighederne har under 2,5 Meter Etagehøjde. I 1936 var Kvarterets samlede Ejendomsskyldværdi 17 Mill. Kr., hvoraf knap 6 Mill. Kr. var Grundværdi1). — En Sanering af Kvarteret kan vel volde Vanskelig­ heder i en økonomisk trang Tid, men kan ikke betegnes som uoverkommelig, forudsat at de paagældende Ejendomme kan erhverves til rimelige Ekspropriationssummer2). Saneringsproblemer af en ganske anden Rækkevidde foreligger derimod for en Række Gader i andre Dele af Byen, og her drejer det sig ikke om smaa faldefærdige Huse, men om høje tætbeliggende Ejendomme med indtil 6 Beboelseslag, der af mange forskellige Aarsager afgiver en yderst slet Beboelse. De Ejendomme, der tænkes paa, ligger dels paa Vesterbro (Saxogade, Oehlenschlægersgade og Istedgade), dels 1 Nansensgadekvarteret og dels paa Nørrebro (Fredensgade, Blaagaardsgade- og Rant- zausgadekvarteret) og er opført i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede. Det er altsaa ikke Alderen, der er Grunden til, at de paagældende Ejendomme er uegnede til Beboelse, men det skyldes derimod, at der her er Tale om et hensynsløst Massebyggeri, som de slette Bygningslove ikke var til Hinder for. Ejendommene, der tildels er stærkt overbefolkede, er ofte urenlige og, ikke mindst hvad Trapper og Vinduer angaar, daarlig vedligeholdte. Da Gaderne er forholdsvis trange, og der parallelt med For­ husene løber en Række lige saa lange og høje Baghuse, kun adskilt fra de første ved en smal og skummel Gaard, er Lysforholdene som Regel elendige. Af de Ejendomme, der er bygget i Halvfjerdserne, er adskillige opført efter det utiltalende Korridorsystem, hvorefter de enkelte Lejligheder er placeret med Udgang til 20-30 Meter lange Gange, der løber i Husets Længderetning. For hver Ende af Gangen findes en Trappe, og Gangens eneste Lys kommer fra Trapperummene. Følgelig bliver Gangen mørk, Luften stillestaaende og ildelugtende. Den daarlige Luft forplanter sig til Lejlighederne, der ikke kan blive ordentlig udluftet, da Gennemtræk er udelukket. Den evindelige Færdsel paa de lange Gange skaber en stadig Uorden og Uro, og i Ildebrandstilfælde vil der 1 disse høje Huse med de to Trapper i aaben indbyrdes Forbindelse kunne opstaa ander­ ledes vanskelige Problemer end i de lave Ejendomme i Adel- og Borgergade. Fra alle Sider erkendes det, at Forholdene er meget daarlige, men en tilfredsstillende Ombygning, endsige en Nedrivning af det betydelige Antal Ejendomme, det drejer sig om, rummer Perspektiver af saa betydelig økonomisk Rækkevidde, at det synes at 9 En Beskrivelse a f K varteret findes i Betænkning afgivet a f Indenrigsm inisteriets Saneringsudvalg, S. 78 ff. (Kbhvn. 1938). „ , 2 ) I Betænkningen om Kommunens Budget for 1941-42 udtaler U dvalget, at det forberedende Arbejde m ed Saneringen af Adelgade- og Borgergade Kvarteret er skredet saa langt frem, at Sa­ neringsarbejderne formentlig kan paabegyndes i 1941 under Forudsætning af, at R egering og Rigsc ag gennemfører de dertil fornødne Ændringer i Saneringslovgivningen.