SådanBoedeVi

Christianshavn. Forklaringen er den dobbelte, at huslejen her var lavere (bl.a. som følge af de lave huslejer i de filantropiske selskabsboliger), men arbejdslønnen højere end på Vesterbro. Vi har tidligere iagttaget (se s. 35f.) det påfaldende fænomen, at lejlig­ hederne - navnlig de tre-værelses - var tættere beboet på Vesterbro end på Christianshavn, ligesom antallet af logerende for alle typer lejligheder var højere på Vesterbro. Hvis det ikke er tilfældigheder, der gør sig gæl­ dende, er det sandsynligt at ovennævnte tabel 111,4 giver forklaringen. Den højere huslejeandel på Vesterbro opfordrede i højere grad til fremlej- ning. Skal man forsøge at give et billede af arbejdernes realløn er huslejerela­ tionen naturligvis af central og afgørende betydning, for så vidt som huslejen sammen med fødemidlerne udgør de to største poster på en arbejders budget. For en faglært arbejder skulle den gennemsnitlige huslejeandel for en to-værelses lejlighed - det var den type, som var mest udbredt, jvf. tabel 11,4 - ligge på 15 til 17 pct. Andre undersøgelser over huslejeandelen. Desværre har vi ikke noget bredt sammenligningsgrundlag til vurdering af disse procenter16. I en artikel om københavnske fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår o. 1870 kom jeg til det resultat, at huslejens andel af husstandsindkomsten var 19 pct., og det fremgår af de i artiklen fremlagte data, at huslejens andel af mandens arbejdsfortjeneste alene var 20 pct. Det regnskabsma­ teriale disse beregninger er baseret på, blev i 1873 indsamlet af Dansk Arbejdersamfund, og det drejer sig om budgetter for i alt 19 arbejdere, hovedsagelig fabriksarbejdere og arbejdsmænd. Deres angivne årsfortje­ nester lå i overkanten af de ufaglærtes gennemsnitsindkomster i 1872, men betydeligt under de faglærtes,17 og kan derfor ikke uden videre sammenlignes med de her fremlagte data. Og dette er så meget mere tilfældet, som budgetoplysningerne næppe er helt pålidelige, og fordi vi ikke har noget kendskab til størrelsen af de lejligheder, de anførte arbejdsmænd og fabriksarbejdere beboede. Dog tyder bemærkninger fra Dansk Arbejdersamfund på, at en væsentlig del af boligerne var et­ værelses lejligheder. F ra et betydeligt senere tidspunkt, nemlig for året 1895, har vi en redegørelse af den kendte statistiker Adolph Jensen om danske elitear­ bejderes forbrug. Dens grundlag er for Københavns vedkommende uddrag af 20 arbejderbudgetter. Konklusionen med hensyn til boligudgif­ ten er, at den gennemsnitlig lagde beslag på 19 pct. a f elite arbejdemes

57