292564007

De omtalte Besvigelser gav ligeledes Anledning til, at man, efter Henstilling fra Sygekasseinspektoratet, valgte Revisorer, der 1 større Grad havde Dagen til deres Raadighed. Kassens Love ændredes derhen, at man ogsaa kunde vælge Folk udenfor For­ eningen til Revisorer, og man valgte da 2 af Sygekasseinspek­ toratet foreslaaede Mænd: D’hrr. A. Kofod og Heramb til dette Hverv. En Post de begge senere stadig er bievne genvalgte til. Revisorernes Løn, der den 1. Juli 1897 fastsattes til 5 Kr. til hver pr. 1000 Medlemmer pr. Kvartal, blev ved denne Lejlighed forhøjet til 15 Kr. efter samme Beregningsmaade. Den store Sygelighed i 1901—02, og de tidligere omtalte Ansættelser af forskellige Speciallæger, var vel den nærmeste Aarsag til, at Regnskaberne 1901—02 viste et samlet Underskud af over 18,000 Kr. Det var derfor betimeligt at forhøje Kontin­ gentet, der i mange Aar havde været henholdsvis for Mænd 25, 33 og 41 og for Kvinder 20, 29 og 37 samt for Mænd og Kvinder under 18 Aar 15 Øre pr. Uge, til henholdsvis 27, 36 og 45 og 22, 31 og 40, samt til 17 Øre pr. Uge. Denne For­ højelse traadte i Kraft fra 1. April 1903 og skabte i Forbindelse med det dermed flydende større Statstilskud, atter god Balance i Kassen, foruden at man ogsaa kunne udstrække Ydelserne til Medlemmerne yderligere. Ved dette Kontingent er Kassen senere bleven staaende, og der er ingen Udsigt til, at det skulde være nødvendigt at forhøje det i de nærmest kommende Aar, selv om man tager de stigende Lægelønninger i Betragtning. Forhøjelsen mærkedes imidlertid ogsaa paa en anden og mere uheldig Maade. Stigningen i Medlemsantallet var i 1904 og 05 kun henholdsvis 103 og 251, den mindste Stigning paa 2 Aar, vi har haft siden Kassen oprettedes. En medvirkende Aarsag hertil har det sikkert ogsaa været, at Diskussionen om de forhen nævnte Besvigelser ikke syntes at ville lægge sig, men førtes paa flere af de kommende Generalforsamlinger og anvendtes til personlige Angreb paa forskellige, paa en Maade som ganske vist ikke skadede de Paagældende, men saa langt fra at gavne Kassen skabte en Bitterhed og et Modsætnings­ forhold indenfor Bestyrelsen, hvilket kun kunde virke hæmmende paa Arbejdet for Kassens Fremgang. Naa! ogsaa her faldt man til Ro, men ganske vist først ved Formandens Død og derved,

— 40