292564007

vundne almindelige Rettigheder, maatte vi nedsætte Aldersgræn­ sen opad for Optagelsen af nye Medlemmer fra 45 til 40 Aar fra 1. April 1911. I Juni 1911 samledes Repræsentanter fra danske og svenske Sygekasser i Malmø med de 2 Landes Sygekasseinspektører for at drøfte Muligheden for Overflytning af Sygekasse-Medlemmer mellem disse 2 Lande. Der nedsattes et Udvalg, der arbejdede videre paa Sagen. Planen realiseredes. I Oktober 1912 havde vor Kasses Formand og Bogholder en Konference i Malmø med Repræsentanter for flere svenske Sygekasser, og paa vort Be­ styrelsesmøde samme Maaned forelagde Formanden Forslag om at tiltræde Overflytningsreglerne med de svenske registrerede Kasser. Bestyrelsen vedtog dette enstemmigt, Meddelelsen til- sendtes Inspektoratet, og vor Kasse var dermed den første større blandede Kasse i København, der sikrede sine Medlemmer Over­ flytningsret til udenlandske Sygekasser. Mellem Forretningsudvalget for „De samvirkende Sygekasser i København" og „Københavns Lægeforening" havde der i aare- vis været ført Forhandling om en ny Kontrakt mellem Læger og Sygekasser. Foruden flere andre Bestemmelser indeholdt den opsagte Kontrakt en Pris af 3 Kr. pr. Medlem aarlig til Kredslægen. I December 1908 enedes man endelig om en ny Kontrakt, der fastsatte den samlede Betaling pr. Medlem aarlig til Lægerne af 4 Kr. fra 1. Juli 1909, Kr. 4,25 fra 1. Januar 1912 og Kr. 4,50 fra 1. Januar 1915. Denne Pris indeholder Be­ taling af 25—25 og 20 Øre pr. Medlem aarlig til henholdsvis Ørespecialister, Øjenspecialister og Massagelæger. Ved Løn­ stigningen den 1. Januar 1912 og 1. Januar 1915 skal Lægerne foruden den almindelige Kredslægebehandling tillige betale for Henvisninger til Specialundersøgelser, som Kredslægerne maa anse for nødvendige, og som kan foretages uden Hospitalsindlæggelse. Da dette var et ret svævende Begreb, enedes man ved en senere Forhandling om, at Kasserne fra 1. Januar 1912 tilbageholder 5 Øre og fra 1. Januar 1915 14 Øre pr. Medlem aarlig af den samlede Betaling til Lægerne for dermed at betale de omtalte Specialundersøgelser, medens det blev overladt til Kasserne selv at bestemme, hvilke Specialister, foruden de 3 førstnævnte, man ønskede at lade foretage diagnostiske Undersøgelser hos. An- 52