292564007

tallet af Undersøgelser bestemtes af det til Raadighed værende Beløbs Størrelse. Efter Forhandling med „Alderstrøst“s Lægeklubs Forretnings­ udvalg vedtog man i Oktober 1912 at give Kredslægerne Ret til at henvise Medlemmer til Undersøgelse hos Specialister i Hud­ sygdomme, Kvindesygdomme, Mave- og Tarmsygdomme samt til Røntgenundersøgelse indenfor de Grænser, det aarlige Beløb fastsatte, og til hvilken Læge Kredslægen eller Medlemmet selv ønskede, under Forudsætning af at denne ønskede at kontrahere med Kasserne. Taksten for en enkelt Undersøgelse fastsattes til henholdsvis 3, 2, 6 og 10 Kr. Vi har lige omtalt Alderstrøsts Lægeklub og dens Forret­ ningsudvalg, og vi skylder samtidig at meddele, at vor Kasses Læger havde dannet en Klub — alle Mennesker organiserer sig jo nu om Dage — der elskværdig har stillet dens Forretningsudvalg til vor Bestyrelses Disposition, saaledes at vi har Ret, men ingen Pligt til at raadføre os med det i alle lægelige Spørgsmaal, Kassen vedrørende. Som ovenfor berørt, indeholdt den nye Kontrakt ogsaa en fast Takst for Specialister i Øre- og Svælgsygdomme, Øjen­ sygdomme samt til Massagelægerne, af henholdsvis 25—25 og 20 Øre pr. Medlem aarlig. For vor Kasses Vedkommende be­ tød Prisen til Specialisterne i Øre- og Svælgsygdomme ingen Forhøjelse, da allerede Betalingen fra 1. Januar 1908, da D’hrr. Saxild og Tetens Hald ansattes, var steget fra 2200 Kr. ialt aarlig til de omtalte 25 Øre pr. Medlem. For Øjenlægernes Vedkommende betød det en Forhøjelse fra 15 til 25 Øre aarlig pr. Medlem. Fra 1. Juli 1909 ansatte vi en Øjenlæge til, nemlig Dr. med. Schou. Prisen for Massagebehandlingen, der umiddel­ bart forinden havde været 50 Øre pr. Behandling hos Lægen — Behandling i Hjemmet skete kun undtagelsesvis — med et Maksimumsantal af 36 Behandlinger pr. Medlem, altsaa ca. 18 Kr. aarlig pr. henvist Medlem var noget billigere for Kassen end de 20 Øre aarlig, der nu skulde betales for hvert Medlem. Under Forhandlingerne om den nye Lægekontrakt, og efter dennes Afslutning, blev det paastaaet fra Lægernes Side, at de anerkendte Sygekasser havde adskillige Medlemmer, hvis Indtægts og Formueforhold ikke kvalificerede dem til at staa som nydende

— 53