292564007

I 1890 var samtlige Lønninger 19 °/o det samlede ind­ betalte Kontingent. I 1912 er de kun 5,3 % deraf, trods de højere faste Lønninger, den kortere Arbejdstid, Ferien og den Løn under Sygdom, Kontorpersonalet nu har. I 1890 havde Kassen kun 1 fast Mand. Nu er der ved Kassen ansat 1 Bogholder, 1 Kasserer, 2 Assistenter, 3 Reserve­ assistenter, 1 Bud (Kontrollør), 2 Fanebærere og en Vicevært for Ejendommen. En ikke ringe Stab af Medarbejdere. Kassen havde i 1890 4 Indbetalingssteder i Byen, nu har den 7. Kassens første Hovedkontor var 10 □ Meter (ca. 25 □ Al.) dens nuværende er 95 □ Meter (ca. 240 □ Al.) i Kassens egen Ejendom, og det er nu Byens største Sygekassekontor. I Foraaret 1889 var der til Kassen kun knyttet 3 Kredslæ­ ger: d’Hrr, H. Schwartz, Edmund Jensen og H. Bille-Top, i 1912 har vi 29 Kredslæger, 2 Ørelæger, 2 Øjenlæger, 5 Massagelæger og 1 Tandlæge, der alle modtager fast aarlig Løn af Kassen. Foruden til foranstaaende har Medlemmerne Ret til at henvises til diagnostisk Undersøgelse til de paa Side 33 nævnte Specia­ lister, til hvem Vederlag herfor ogsaa udredes af Kassen. Vi mener tidligere at have dokumenteret, at Paastanden om, at det er vanskeligere for de Fattigste at være Medlem af Kas­ serne nu, ikke passer for vort Vedkommende, og man kan jo saa spørge om, hvor vi gør af Statstilskudet, som f. Eks. for 1911 (udbetalt i 1912) androg Kr. 78632,10; det kan da ikke medgaa til den omtalte Specialistbehandling eller Sanatoriebehandling. Ja, der er maaske dem, der vil mene, at disse Ekstraydelser skulde bevirke et færre Antal Sygedage pr. Medlem og dermed en min­ dre Udgift til Dagpenge. Men tværtimod, eller maaske netop af den Grund, er Sygedagene stegne. I 1894 var Sygedagene for Mænd i vor Kasse 7,07, for Kvinder 5,43. I 1912 var de samme Tal henholdsvis 8,37 og 6,42. Da de mandlige Medlemmers gennemsnitlige Pengeun­ derstøttelse pr. Dag er Kr. 1,76 og vi i 1912 havde gennem­ snitlig 7691 Mænd, og Tallene for Kvindernes Vedkom­ mende er henholdsvis Kr. 0,65 og 9227 har Udgiften til Penge­ understøttelsen altsaa i 1912 været Kr. 23534,58 mere end den vilde have været, dersom Sygedagenes Antal og den daglige Penge­ understøttelse pr. Medlem i 1912 havde været som i 1894.

- 57 —

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker