292564007

Dette Udvalgs Arbejde blev imidlertid kun delvis benyttet. Den 9. Oktober 1912 forelagde Indenrigsminister Jensen-Sønderup et Forslag til en ny Sygekasselov. Dette Forslag blev sikkert en Skuffelse for alle Sygekasserepræsentanter, særlig for dem, der havde hørt den samme Ministers Udtalelser paa Sygekas­ sernes Delegeretmøde i Grundtvigs Hus 1911. Vi skal ikke her komme nærmere ind paa Enkelthederne i Forslaget, da dette heldigvis endnu ikke er vedtaget, men kun nævne enkelte af de Hovedtræk, hvori det adskiller sig fra den nuværende Lov. Den nugældende Lov fastslaar, at „ubemidlede Arbejdere, Husmænd, Haandværkere og Næringsdrivende, lavtlønnede Be- stillingsmænd og andre med de i økonomisk Henseende lige­ stillede Mænd og Kvinder" har Ret til at optages i en anerkendt Sygekasse. I Forslaget derimod har man fastsat en Indtægts­ grænse paa 1500, 1300, 1100, 1000 og 800 Kr. aarlig for Per­ soner, boende henholdsvis i København og nærmeste Omegn, Købstæder med over 20,000 Indbyggere, andre Købstæder og Marstal, Stationsbyer med bymæssig Bebyggelse, og endelig Landdistrikter. Til ovennævnte Beløb lægges 300 Kr. for gifte Personer. Med denne Indtægtsgrænse glider man ganske bort fra den tidligere brugte Regel „at enhver til Arbejderklassen hørende Person er berettiget til at optages som nydende Med­ lem af Kasserne", tvinger dermed adskillige Medlemmer ud af disse eller unddrager dem det offentlige Tilskud, og da de bedst lønnede Medlemmer i mange Tilfælde er dem, der har de færreste Sygedage — bl. a. fordi de som Regel lever under bedre økonomiske Forhold — vil Kasserne, dersom denne Bestem­ melse gennemføres, tvinges til at forhøje Kontingentet for de tiloversblevne, de Fattigste. Paa et Sygekassedelegeretmøde den 27. November f. A. samledes Sygekasserepræsentanter da ogsaa til den kraftigst mulige Protest mod denne for Kasserne ganske ødelæggende Ændring. Forslaget om Statsstøtte til Sygehjem, der optager Med­ lemmer med kroniske Lidelser, har man ladet ligge, men der­ imod beholdt Bestemmelsen om Kassernes Pligt til at optage og yde Understøttelser til disse Personer samt det foreslaaede

62

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker