Forskønnelsen_1943-1946

digt Onde, der forhindrer Kunderne i at forveksle V ogn en e med Paris’ eller Londons Sporvogne —- vær rolig! Eller tænk paa Avishusene, som vi fik standardiseret til smaa bcrlinerblaa Klodser, og Retiraderne, disse Byens „Uhum skheder“, væk er de, og i Stedet for har vi faaet de store Service? stationer under Jorden med flere K ilometers Af? stand og kun forbundet med G adelivet ved en dyb stejl Stentrappe. A lt sammen skal det over? bevise om Kommunens æ stetisk trænede Ø je, og alt sammen er det saa inderligt m isforstaaet og provinsielt. Med Behandlingen af gamle Bygninger er det lige saa galt fat. Kommunen aander lettet op af god Samvittighed, hver Gang en af de gamle „raadne Tænder“ er trukket ud. V i har Love om Fredningsbestemm elser her i Byen, men de bliver ikke overholdt. Man vil aabenbart ikke akceptere, at Arkitektur er Kunst ligesom Maleri og Skulp? tur. Jeg kommer til at tænke paa et typisk Eks? empel paa denne Indstilling, hvor man i samme Gade fik præciseret Indstillingen til henholdsvis Skulptur og Arkitektur: Paa N ørrevold flytted e man Danmarksmonum entet bort fra Kunstmuseet, men af lutter A ng st for at gøre noget forkert med et Kunstværk, fik man i dyre Domme anbragt det rædselsfulde Monstrum oppe paa V old en i Øster Anlæg. Paa den anden Side af Boulevarden, lige vis a vis Stedet, hvor denne pietetsfulde Handling fand t Sted, nedrev man stille og bramfrit det gam le Stockhus, skønt det var fredet i Klasse A. I sin T id hævdede jeg, at Byens Mishandling skyld tes, at den de sid ste 40—50 Aar var blevet adm inistreret af Mænd, der hoved sageligt var ind? vandrede Provinsfolk uden virkelig Forstaaelse eb ler V en eration for Københavns Æ stetik, og med mit Kendskab til denne Type Mænd, har det i længere T id anet mig, at disse Byens Adoptiv? børn inderst inde var ganske sikre paa, at de i V irkeligheden havde betydelig bedre Forudsæt? ninger for at bedømme, hvad der var til Byens Bedste, end dens egne Børn. D et er derfor ikke uinteressant at læse det Interview med Borgmester Sundbo, der stod i Ekstrabladet den 4. Marts, hvori bl. a. Borgmesteren udtalte følgende: „De sig? ter maaske til, at jeg kommer fra Esbjerg? Men jeg maa dertil sige, at de, der kommer udefra, bliver som Regel de m est udprægede Ærkekøben? havnere — og vi kan maaske tilmed bedre se, hvad der er rigtigt, og hvad der er galt i København“. Saa ved man altsaa det! Findes der noget værre, end Københavnere, der kommer ud paa Landet og

ud fra et tyndbenet Kendskab, der stammer fra sentim en tale Bøger og Billeder, vil forklare Bonden, hvordan han skal tække og male den Gaard og ar? rangere den Have, hvor han og hans Forfædre har levet utallige Aar? N aturligvis findes der Pro? vin sfolk med udpræget Forstaaelse af Københavns æ stetiske Værdier, men det fordrer en udpræget Interesse og Kærlighed til Byen, dertil et Ta? lent, ikke mindre sjæ lden t end ethvert andet Talent. Der er absolut intet, der overbeviser os om, at Københavns Kommunalbestyrelse er blevet ud styret med dette Talent. Borgmesteren fortsæt? ter: „Bag U ly sten mod det nye ligger altid en A ngst for at vort Slægtled ikke kan lave det lige saa godt, end sige bedre, end det gamle. Men de gam le Bygm estre, Christian d. IV, Thura, C. F. Han sen o. s. v. var aldrig bange for at rive det gam le ned — de var aldeles sikre paa at kunne lave det bedre. D enne Angst, som mange føler, er et B egyndelsesfænom en og hører ingen Steder h jemm e“. Til disse U d talelser er der bare det at sige, at med den Forandring, der er sket med Arkitektu? ren, dens Maal og Opgaver, og med Ark itekternes U ddann else, kan vi ikke bygge, som de gjorde i tidligere Tider. H ygiejn isk og praktisk kan vi i Dag lave det bedre, men ikke æ stetisk. Et de? mokratisk Byggeri, dermed mener jeg mindre Huse paa mindre Grunde, opførte med individuelt Materiale og i hver Bygherres Smag, kan vi maa? ske lave nogenlunde æ stetisk taaleligt, men i Mo? num entalbyggeri (Enevæ ldsbyggeri) — og det er hoved sageligt det, der præger moderne Byarkitek? tur — har vi ingen Muligheder for at konkurrere med de nævn te Mestre. Er der nogen i Dag, som for A lvor tror, at Christian X ’s Plads i det nye Saneringskvarter vil blive et kunstnerisk Side? stykk e til Amalienborg Plads? Man maa gøre sig klart, at hver Gang et af de karakterfulde og ædle gamle Huse nedrives, m ister Byen en Værdi, som ikke kan erstattes. I Interviewet paaviser Borgmester Sundbo end? videre, hvordan Kommunalbestyrelsen har Flaand i Hanke med Udviklingen i Byens Forretnings? byggeri, og man undrer sig derfor over, hvordan den har kunnet sanktionere den kommende Ned? rivning af Ø stergade. Her har Magasin du Nord købt sam tlige Ejendomme, og en virkelig karak? terfuld, individuel Bebyggelse skal afløses — af hvad? Ja, det kan D e se henne paa det lille Torv ved Bremerholm! Man forstaar ikke, hvorfor en? hver Forretning, der kræver stadig Udvidelse, for 3