Forskønnelsen_1943-1946

K ø b e n h a v n i F a n t a s i e n . II. B ou leva rd e rn e ,

Eigil Knuth’s 2’den Artikel med Titlen „København i Fantasien“ omhandler de Mulig? heder, Nørrevold frembyder, dels som Led i Studenterkvartererne, dels som en Hoved« pulsaare for Trafiken lige i Randen af den gamle By. Artiklen forelaa færdig paa „Forskønnelsen“s Redaktion allerede i August Maaned 1944, og det maa beklages, at den ikke som planlagt bragtes kort Tid efter, idet Prof. Steen Eiler Rasmussen gjorde en Del af Emnet aktuelt med sin Kronik „Køben« havn og Studenterne“ i Politiken den 17’ Oktober 1944. Heri sloges til Lyd for An« skaffeisen af Boliger for de Studerende paa Steder, der kunde knytte Universitetets to adskilte Dele sammen, og selvom Begrebet Latinerkvarter ikke hyldedes, frem« hævedes Betydningen af, at Studenterne kom til at bo nær Nørreport Trafikcentret og nær deres Biblioteker, Skoler og Læreanstalter. Velegnet var efter Prof. Steen Eiler Rasmussens Mening blandt andet Kvarteret omkring Store Kannikestræde, hvor man gradvis kunde udskille Industrien til Fordel for de Unge.

I Børge Rudbecks lille Bog „Min B y“, som kom i 1943, handler et af Kapitlerne om Nørrevold, og Forfatteren peger paa, hvilket Plus, der kunde gives København ved at lade Universitetsudvidel# serne ske paa N ørrevold i Stedet for paa Fælle# den. D en brede, luftige Gade saa nær ved Frue Plads har, mener Rudbeck, alle Betingelser for at blive H ovedgad e i Latinerkvarteret, en dansk Boulevard Saint M ichel. Byggegrunde angiver han paa Strækningen mellem Frederiksborggade og Gothersgade paa Siden ind mod den gamle By, hvor der formentlig godt kunde bygges i Dybden til Aabenraa. (En mere nærliggende Plads var dog maaske Strækningen fra Fiolstræde til Nørregade og videre op mod V estervold ). T il Trafikknude« punktet Nørreport vilde Studenterne let kunne

komme fra alle Kanter af Byen baade med Spor« vogne og S«Tog, og af største Værdi for dem vilde Parkerne være. „Selv saadanne Studenter, der har været ved Sorbonne og er forvænte med Luxem« bourghaven“, skriver Rudbeck, „vil faa det bedre paa N ø rrevo ld“, og han slutter sit Kapitel: „En Universitetsudvid else paa Nørrevold vil betyde, at det nye og det gamle kommer til at ligge lige op ad hinanden. Studenterne vil forblive i Nær# heden af de store B iblioteker, og der vil i Køben« havn være skabt et Latinerkvarter, der ligger i Byens H jerte, og som alligevel er forsynet med den fornødne Kvæ lstofmængde“. Rudbecks Tanke virker overbevisende rigtig, og man behøver ikke at øve V o ld mod sin Fantasi for at faa den sat i A rbejde med Udformningen

1

FORSØKNNELSEN, XXVIII. Aarg. 1945, Nr. 1.