Forskønnelsen_1943-1946

af N ørrevold i dens ny Rolle. Studentergaarden burde selvfølgelig være lagt her lige m id tvejs mel? lem Frue Plads og de polytekn isk e Læreanstalter, og med nem Adgang for Beboerne til at aflægge Besøg hos Kollegerne paa Regen sen og Kollegierne i Kannikestræde, et lille Smut om A ften en for at diskutere og høre N y t. Og hvorfor ikke ogsaa lægge A rk itek tsko len paa Nørrevold , hvis den partout skal ud skilles fra Akad em iet? D et vilde give yderligere Liv i Bogladerne lige fra Skinder* gade gennem F iolstræde til Skadhauge, og skulde det ikke ogsaa kunne gøre N ø rrevo ld s Kaféer — Buriis og Botanique — til noget i Retning af Café Dorne og Café de la Rotond e? Maaske vild e der skabes Grobund for en Biograf paa Stedet udover den, der find es i Forvejen. Tænk engang rigtig over, hvormange Skoler og hvor megen Viden* skab, der allerede ligger ford elt med N ørrevold som A k se rent bortset fra U n iv ersitetet: Teknolo* gisk Institut, Tekn isk Skole, Zah les Skole, Han* delsskolen, Botanisk Laboratorium, Observatoriet, M ineralogisk Museum og P olytekn isk Læreanstalt, saavel dens gam le som dens nye imponerende A fdeling. H ertil kommer saa som de Kunst* studerendes H øjborg Statens Museum for Kunst. D enne Sammenhængs Ek sisten s bør man holde sig for Ø je, naar M ilitæret engang giver Af* kald paa Garderkasernen, og Bygningen skal ind* rettes til andre Formaal. V ild e mon ikke den have haft Betingelser for at blive R egen s? I hvert Fald er Bygningen i Kraft af sin Beliggen* hed og Længde saaledes beskaffen, at den virker som en Bro, og den rette A nvend else af den bliver som det lille Lod i Vægtskaalen , der giver Udslag og pludselig markerer hele Kvarterets Karakter. Lad det i Parentes tilføjes, at Rudbecks Betragt* ninger udover Eksemplet N ørrevo ld har deres principielle Betydning som Varselsskud til Kø* benhavns Forvaltning. D et, der blandt andet gør en By levend e og stor, er, at den deler sig i Kvar* terer, der hver for sig er som en V erd en med eget Liv og Tempo. Storbyen ligner i denne som i saa mange andre H enseender den m enneskelige Or* ganisme, der samm ensæ ttes af forskeligartede indre og ydre Organer, hvert med sin Funktion og alligevel i intim t Samarbejde. Intet andet i Byen har v el dannet sig saa stille og helt efter den skju lte N ødvend igh ed s Krav som Kvarterernes Karakter, og man skal være uhyre varsom med vold eligt at knække de enkelte Led i den natur* lige Arbejdsdeling, Byen af sig selv gennem sit lange Liv har fundet frem til som den m est for*

m aalstjenlige. A lt for mange Forsyndelser er alle* rede sket i denne Retning. Borgergade og Adel* gade som Marskandisernes og de smaa Haand* væ rkssted ers Eldorado er borte, — det gam le Christianshavn og Bremerholm sam t Vognmager* gadekvarteret havde ogsaa deres Ansigter, som nok kunde være bibeholdt i Hoved trækkene, selv* om der blev saneret. København som H elh ed bli* ver fadere og m ister sin Spændkraft, i^aar alle d isse Særpræg v isk es ud. A t v ille lukke af for N yh a vn s Kn ejpeliv og gøre S tedet ek sk lu sivt er et Fejlgreb. Lad os dog ikke, selvom vore Skibe ligger stille, glemme, at København er en Havne* by, og at den som saadan maa have sit H avn eliv med alt hvad dertil hører af hot, sw ing og andet Halløj. N y h a v n skal vedb live at være vor lille Stykke Strandbred ud mod V erd en shaven e, og København skal ikke i de fremm ede Søfolks Ø jne være en alm indelig graa By, hvor man forvilder sig til ligegyld ige Beværtninger i det yderste Nørrebo og V esterb ro, Steder, ingen D jæ vel kan finde igen, og som ligner Tu sind andre, V erd en over. København skal, som det har væ ret hidtil, repræ senteres i B evid sth ed en af Forestillingen om N yhavn , der huskes m ed sin private A tm osfæ re ved Siden af H avnekvartererne i Rotterdam , Ant* werpen, Marseille og Shanghai. For at vend e tilbage til Nørrevold , saa har v i i dets Næ rhed et Kvarter med endnu uforstyrrede Ansigtstræk, Bogkvarteret, naturligt afhængigt af U n iv ersitetet bagved. Selve det gam le Universi* tet paatænker man v el ikke at fly tte, men hvorfor saa ikke sæ tte lid t yderligere Kulør paa S tedet og stimulere dets litterære Præg, som er Produktet af en naturlig Udvikling, der m ed H eld kan videre* føres. Anbringelsen af de store V arehuse i den gam le Bys snæ vreste Gader er mere Udslag af Politik end af N ødv end igh ed efter Fælles* tarv, og Argum en tationen for deres Sammen* klumpning virker ikke overbevisende. Langt sna* rere skulde det syn es rimeligt at søge dem for* delt over de adsk ilte Bydele, saa Broernes Be* boere ikke behøvede at foretage lange Rejser for at gøre deres Indkøb. Er Konkurrencemomen* tet en absolut Forudsætning for V arehu sets Triv* sel, kunde jo baade Daell og M essen troppe op paa Frederiksborggade ved Siden af English house. Naar M essen engang skal udvide og modernisere, bliver det svært nok at praktisere paa den smalle Købmagergade. V i nærmer os nu et andet Problem, der knytter sig til N ørrevo ld og angaar den i dens Egenskab

2