Forskønnelsen_1943-1946

af Færdselsaare. Skabelsen af øget Trafik og større trafikal Kapacitet paa N ørrevold skulde jo ikke være uforenelig med Bestræbelserne for at give Kvarteret et akadem isk Anstrøg. Fastholdes Sam* m enligningen mellem Byen og det menneskelige Legeme, saa er der een Ting, der er fæ lles for alle Organerne, hvor forskellige de end ellers er, og det er, at de ejer Blodkar og gennem strømmes af Blod. Færdselen er Storbyens Blod, og den skal rulle, hvor der er Behov for den, uden at der dæm* mes kun stigt op. D et Rudbechske Forbillede for N ørrevold , Boulevard St. M ichel, er jo ogsaa en af Paris’ Flovedfærdselsaarer. D et første Skridt, lige ønskværdigt i trafikal og i æ stetisk H enseende, maatte være Fjernelsen af alle Bygninger (Jarmers Taarn undtaget), Røg« skakter, Sporvognslinjer og Beplantninger fra N ø rrevo ld s M idterbane, saaledes at Boulevarden kom til at frem træde i hele sin Bredde med en smuk, ubrudt A sfaltflad e. Forudsætningen for en saadan Foranstaltning er vel im idlertid Elektrifi« cering af alle nordgaaende Jernbanelinjer fra Ho« vedbanen, saaledes at Kravene om V entilering æn« dres. D e t næ ste skulde være paa lignende Maade at sanere vo re andre s to re Boulevarder, Ve s t e r Boulevard, Sønder Boulevard, Amager boul evar d, Aaboul e va r den, St randboul evar den, s amt at s kabe rummel ig Ko n t a k t til d em fra Centralboulevarden, N ø r r e Vol d. For at faa den naturlige Forbindelse etableret til G ylden løvesgade og Aaboulevarden er det nød* vend igt at ofre Ø stifternes Kreditforening, hvis Placering længe har været erkendt som fejlagtig. V an skeligere bliver det at fuldbyrde Foreningen mellem N ørrevold og Sønder Boulevard og Nørre V o ld og Strandboulevarden, men selv her er det dog blot forhold svis korte Spærringer, der skal reguleres, og det er nok Umagen værd. Resultatet bliver, som det vil fremgaa af et Blik paa Kortet, at der opstaar en fortsat Bane for Trafik fra GI. Køge Landevej til Strandpromenaden, hvilket med T iden atter vil sige til Vandstrandvejen, hvis Ind* førsel til Strandpromenaden forlængst er projek« teret. D enne store Trafikaare vil føre Trafiken sydfra og nordfra helt ind til Byens H jerte og medvirke til Overflødiggørelse af Planerne om at skære brede V e je gennem den gamle Bykærne. Om vendt vil denne Ring af koordinerede Boule« varder virke som en V en til for den Trafik i den indre By, der søger ud mod N ord eller Syd. Ikke m ind st Værdi vil den im idlertid faa for Trafiken indenfor Byen s egne Grænser, hvor den vil fun«

gere som et Slags Transportbaand, man søger ud til fra den ene Sidegade for at smutte væk igen i en anden paa Strækningen mellem Østerbro og Sundby. Nørrevold s V idereføring til Sønder Boulevard kan ske ved Overdækning af Banegraven foran Teknologisk Institut, hvorved man naar ud i V ester Farimagsgade og efter at have passeret Vesterbrogade føres gennem et udvidet Stykke R eventlow sgade til en Plads foran Hovedbane« gaarden, opstaaet ved N ed rydn ing af Karréerne mellem Istedgade og Stampesgade. D enne Plads lige ind mod Banegaarden vil give tiltrængte Par« keringsmuligheder, og der vil kunne bygges Hotel« 'ler og Restauranter ved den i Lighed med Pladsen foran Gare du N o rd i Paris. Nørrevold s Videre« føring til Strandboulevarden fordrer ogsaa kun Overdækning af et lille Stykke Banegrav, Stræk« ningen fra Kunstmuseet til Stokhusgade, og herfra kunde Boulevarden saa føres videre paa en Jern« bro langs Kanten af Ø stre Anlæg til Ø stbanegade. Denne har allerede ved sin Udmunding i Øster« brogade den fulde Boulevardbredde mellem Gla« cispalæet og Ø sterport Station, og tilbage staar blot en U dv id else paa Strækningen til Langelinie« broen, hvilket formentlig kan ske uden at m indske Baneterrainet, idet man inddrager Græsskraanin« gens Bredde i V ejen og grænser af med en lodret Mur i Stedet for. Fra Strandboulevarden bør der skabes Forbindelse til Strandpromenaden foran den nye Lystbaadehavn ved en Vi a duk t under Jernbanedæmningen og ikke, som det v ist er fore« slaaet af Havnens og andre Myndigheder, ved at føre V ejen paa en Bro over Banen. D et ellers saa smukt og stort anlagte Kvarter ved V and et vil spoleres af en saadan bombastisk Løsning, der gør den hyggelige Strandpromenade til en Rutche« bane. Imidlertid maa D etaillerne ved N ørrevold s For« længelse i Syd og Nord blive V ejtekn ik ernes Sag, og denne A rtikels Mening er blot i T ilslutning til Børge Rudbeck at henlede Opmærksomheden paa, hvilke slumrende Muligheder, det gam le Vold« terrain rummer. Der kan gøres mere ud af Nørre« vold, end det er sket til Dato, og der bør gøres det. Rudbeck har Ret til at henvise til Paris, thi de m est trafikerede og charmerende parisiske Boulevarder har i byplanhistorisk H ensende samme Oprindelse som Nørrevold. D e markerer den gamle Bykærnes Periferi og er opstaaet . ved Sløjfning af dens Forsvarsanlæg. Eigil Knuth. 3