Forskønnelsen_1943-1946

• V e r i i b a i i e b e p l a i i t i i i n s f . A f H avearkitekt E. ErstadzJørgensen.

D e danske Statsbaner har oppet sig svært i de senere år (retfærdigvis må der ses bort fra de fem allersen este), men på eet punkt er der ikke sket frem skridt fra forrige århundrede, og det er netop på et område, der falder indenfor vor forenings interessesphære. Jeg tænker på beplantningerne på jernbaneskrå? ningerne. D e er som de altid har været, og det kan ikke siges som nogen kompliment. Mon der er nogen af dem, der for tiden indtager ledende stik linger indenfor etaten, som har stillet sig selv dette spørgsmål: H v ilk et formål tjen er i det hele taget sådanne plantninger langs banerne? Man kan næ sten ikke tænke sig, at det kan være tilfæ ldet. Og sådan kan det let gå indenfor en etat, hvor man indtræder som ganske ung for efterhånden at avancere indenfor en af de særlige grene af virksomheden, hvor hver passer sit, og hvor kritik ikke er velkomm en. Først i en sen alder når em kelte op til de poster, hvor et in itiativ er på sin plads, men så er der så mange personlige forhold at tage h en syn til, at man foretrækker at lade sagen gå sin gang, når det da ikke er på et område af særlig vigtighed. Og set fra et jernbanesyns? punkt, kan beplantn ingssagen jo nok siges at være af underordnet betydning, selv om ikke alle helt kan slu tte sig til den mening. U d en en sådan for# klaring kan man vanskelig forstå, at en sag i den grad kan stivn e i en gammel m isforstået form, som det her er sket. Men nu stiller vi altså spørgsmålet til os selv,

og svaret må så blive, at planternes tilstedevæ? relse på baneskråningerne i alm indelighed kun tje? ner til løsning af æ stetisk e opgaver. D er findes ganske v ist enkelte steder, særlig i Jylland, tæ tte nåletræ splantninger med lægivning til formål for at hindre sneansam linger på banelegem et, det er en sag for sig, men al den øvrige beplantning har kun skønhed til formål. D e t næ ste spørgsmål er så, om d ette formål op* fy ld es og hertil kan der kun svares nej. Der fim des ganske enkelte hæderlige undtagelser, som for eksempel de høje skråninger på begge sider af banen over Fyn, hvor den fører op til Lille? bæ ltsbroen. D isse er tilså et m ed spredte gyvel? buske, lid t for jævnt spredt ganske vist, men her er dog et tilløb til noget rigtigt. Mange vil måske gøre gæ ldende, at man også adskillige andre steder kører forbi bevoksninger, der virker smukt og op? livende, og det er rigtigt nok, men man kan i så tilfæ lde være ganske sikker på, at det er naturen selv, der har frembragt det gode resultat. Så godt som alt, hvad der er plantet, er gjort med en sør? gelig mangel på sans for, hvad der er køn t og for? målstjenligt. D et kan ses med tilstrækkelig tydelighed her inde ved hoved staden , hvor man dog skulde finde det rimeligt, at D e danske Statsbaner vilde lægge særlig vægt på at skabe noget tiltalende til glæde for de mange rejsende. På strækningen V a lb y—V esterfæ lledv ej kører S.?banen i den gam le banegrav fra den første Ros?

Selvsået bevoksning på jernbaneskråningen ud for GI. Carlsbergs have.

Selvsået bevoksning på høj skråning mels lem Valby og Enghavevejs stationer.

8