Forskønnelsen_1943-1946

kildebanes tid, og her har aldrig været plantet. Jeg kend te allerede som dreng sydskråningen godt. D er vok sed e den gang skønne kolonier af blå slangehoved og oksetunge, hulkravet kodriver, vild kørvel og m eget andet, men hverken træer eller buske. I tiden s løb er så vingede frø af Elm, Ær, A sk, N auer og andre træer flø jet ud fra GI. Carls# bergs have, fra V estre kirkegård og forskellige småhaver; fuglene har spredt frø fra hyld, vilde roser, slåen, bukketorn og andre buske, og i tidens løb er skrænterne derfor helt eller delvis vok set til, og ser nyd elige ud i sommertiden. D a kystban en blev anlagt, blev der derimod p l an t e t for at forskønne de nye skrænter langs dens sider. N o g e t af det, der plantedes, egnede sig ikke for pladsen, hvor det blev sat, er derfor efterhånden gået ud, og er b levet erstattet med andet, m en i det store og hele ligger endnu de samme regelmæ ssigt formede busketter, skråtlig# gende ovaler sym etrisk grupperede på hver sin side af et cirkelrundt bed, rektangulære busketter, eller busketter, hvis øverste og nederste side er lige og parallelle, medens sidelinierne er indad# bøjede cirkelbuer. Og disse busketter er helt om# giv et af græs. Fraset den fortegning, der altid fremkommer, hvor græskanter igennem en år# række stikk es af af mindre øvede folk, er disse figurer i det store og hele endnu at se både ved Ø sterport og ved Svanemøllen. D e ligger stadig og truer med at glide ned ad skråningen, uden et# hvert holdepunkt som de er, og navnlig om vinte# ren er det et ynkeligt syn, der vidner om en man# gel på æ stetisk fornemmelse, som er større end en dansk statsin stitu tion kan være det bekendt. D et er ikke her sted et til at gå i enkeltheder angående den art havearkitektoriske opgavers rig#

fuld fart, er der i alm indelighed ingen mening i at have småplantninger til at daske forbi ruderne. D et vil derimod ofte være af værdi at få plantet lidt ved den nyere tids mindre skønne cementvia# dukter som banen fører under; og i nærheden af stationerne, vil en passende beplantning flere ste# der også kunne gøre godt. Hvor skrænterne kun er lave, så man fra toget kan se ud over landskabet, er dækkende beplant# ning kun af det onde, og på høje skrænter vil det altid være kønnest, at beplantningen er mere slu ttet foroven og med større eller mindre udlø# bere ned ad skråningen. Beplantningens største værdi er dens evne til at m ildne indtrykket af det sår, jernbanens gennem førelse har tilføjet landska# bet, og behaget ved m odsæ tningen mellem den skarptskaarne skrænt og det organiskt vok sendes uregelmæssighed. Derfor må beplantninger i så høj grad som muligt have det vok sed es præg og ikke det plantedes, det uregelbundne og ikke danne afstukne geom etriske figurer og planter i række eller i „forbundt“. Buske, der breder sig ved rodskud, er derfor særlig egnede. V ed plante# valget må der tages særligt hensyn til underbun# den, da muldlaget næ sten altid er tyndt, ligesom skråningens orientering er af stor betydning, fordi en hældning mod syd betyder et overmål a f.s o l og modsat et minimum af lys, hvis skråningen ven# der mod nord. Buske, der dækker jorden under sig også om vinteren enten ved at være stedsegrønne eller ved at beholde de visne blade til foråret, har særlig værdi, men da sted segrønne planter i al# m indelighed ikke godt tåler kulrøg, begrænser dette deres anvendelsesmulighed. V ed siden af træagtige bevoksninger kan urteagtige planter også have betydning. N avn lig arter med rig blomstring,

ved Svanemøllens station.

Plantninger på ji

såsom gederams, cikorie, rejnfan, slangehoved, hvid oxeøje, kongelys, vild gulerod, vild kørvel og knoldet mjødurt, for blot at nævne enkelte fra den danske flora. 9

tige løsning, men det kan dog i alm indelighed siges, at meget af den beplantning, der findes langs banerne ikke alene er ganske overflødig, men kun til skade. U d e på linien, hvor toget kører med