Forskønnelsen_1943-1946

Skyskrabere i København? Af A rkitekt, M, A. A. Helge Finsen.

— var titlen paa en diskussionsindledning ved foreningens generalforsam ling den 4. April 45. Den var for kort — titlen altsaa — det fremgik af de efterfø lg end e indlæg; den burde have begrænset emnet skarpere. Spørgsmaalet i sin helhed er nemlig yderst om? fattende. Foruden at være et arkitektonisk?æste? tisk er det et teknisk, socialt, politisk, økonom isk og alt muligt andet; at starte en diskussion om det hele paa een gang ved et enkelt møde vilde være hen i vejret. Og da foreningens fornemste programpunkt er hovedstadens forskønnelse, hvor? v ed tillige forstaas kamp mod dens forgrimmelse, skønned es det naturligt at nøjes med at betragte skyskraberproblem et fra det førstnævnte syns? punkt, det arkitektonisk?æstetiske, det rent syns? mæ ssige, altsaa spørge: Vi l opførels e af s kys k r abe r e i København b e t yd e en f o rs kønnel se eller en forgrimmel se af byen? — eller rettere, da enighed alligevel aldrig opnaas om skøn t eller grimt, ganske beskedent søge at udrede hvad der kan siges for og imod. Inden man siger hverken det ene eller det an? det, maa ordet skyskraber defineres. I bygnings? kunsten er størrelse noget højst relativt; hvad der er lav bebyggelse i N ew York er maaske skyskraber her. D efin itionen maa blive omtrent som saa: En skyskraber er en verdslig brugsbyg? ning, der er mege t højere end huse plejer van; et taarnhus, et der naar op i de luftlag, hvor efter gammeldags europæiske begreber kun taarne hid? til har naaet. Og problemet forekommer først, FORSKØNNELSEN, XXIX. Aarg., 1946, Nr. 1.

naar fænom enet forekommer i flertal, altsaa som skyskraberbebyggelse. Skyskrabere findes mange steder i verden, fl^st dog i den saakaldte nye; for den alm indelige be? vid sthed er US og i særdeleshed N ew York deres hjem stavn, og derfra var da ogsaa hentet de lys? billeder, der illustrerede foredraget. Først et par ord om existerende skyskrabere. N ew York ligger paa en odde, og dens sky? skrabere er i det væ sentlige fordelt i 2 flokke, een ude ved spidsen — D ow n tow n — og een læn? gere inde — Uptown . Byens beliggenhed ved vandet gør, at begge ses paa m eget lang afstand. V irkningen synes betagende, men er maaske endda ikke den m est fan tastiske de frembringer; i v isse henseender kan den ligne byprofibeffek? ter i den gamle verden, saasom nogle italienske byer med deres mærkelige taarnbebyggelse paa bakketoppe; eller Konstantinopel; eller saamænd ogsaa lidt en hjem lig: Kalundborg med dens sam? ling af 5 taarne, der stritter op — proportionerne er unægtelig forskellige, men situationerne ikke helt ubeslægtede. D et helt utrolige og ganske overvæ ldende ind? tryk synes at komme, naar man naar skyskra? berne nærmere ind paa livet — for saa igen at svinde, naar man gaar ved foden af dem, hvor man efter sigende ikke tænker saa meget over, om der er 6 eller 100 etager. Overmaade meget kan kritiseres ved dem som huse; og dog har amerikanerne her skabt noget epokegørende i verdens arkitektur. D eres megalomani har været 1