Forskønnelsen_1943-1946

En københavnsk arkitekt, som undertiden med vægt drager i leding for sin nutidsprægede arki* tek turop fattelse, sagde engang i en polem ik, at han respekterede den gam le arkitektur for højt til at ville efterligne den; b illedet er en god illu* stration af, hvor rigtigt han talte. Men nu til sagen: Skyskrabere i København. For at kunne tage stilling dertil b ehøves kun tre billeder til. D et ene er det hjem lige Rundetaarn — det hyg* gelige, lille hus, der med sine beskedne 35 m højde virker saa vo ld som t inde i den gam le by —- rent skyskraberagtigt, fordi det er bygget til det, i mer end een betydn ing, og navnlig fordi situatio* nen trods alt har bevaret sin karakter i hoved* sagen: Balancen mellem taarn og om givelser —- den hvorpaa hele virkningens styrke beror — er nogenlunde bevaret. Som foran sagt: Størrelse er i bygn ingskun sten noget hø jst relativt, og balance maa der være mellem m ilieu og særtilfæ lde. Op* hæves den balance, komprom itteres det hele. V i har her i byen op ly send e exempler: Hu se der i sin tid er opført i landlige omgivelser, men som er fredet ind i et pinligt, urimeligt forhold til al* m indeligt byggeri, der kvæ ler dem og latterliggør dem: M østings i Smallegade, Christiansm inde paa Strandvejen — 2 smukke og værdifulde huse, der forlængst har m istet deres arkitek toniske existens* muligheder. D et andet viser samme forhold i stort format: En gotisk kathedral blandt skyskrabere. D en skal efter sigende være paa størrelse med de originale D en nuværende situation er helt grotesk. D e to billeder klargør m ed al ønskelig tydelig* hed, at man i spørgsmaalet skyskrabere eller ej staar overfor et enten*eller, naar talen er om en fortidspræget by som det gam le København. København og N ew York er som bekendt højst forskelligartede, ikke blot i format. Skønt m eget

paa det rette spor: Til de store afstande svarer husenes mægtige højde, og dermed er et elemen* tært arkitek tonisk krav sk et fyldest. Et bybillede, som ovenstaaende, har i al sin p lanløshed noget yderst fængslende ved sig; det maa være svært at løsrive sig fra at følge ly sets vandringer over fa^a* derne og de væ ldige skyggers leg. En af arkitek* turens første virkemaader er manøvreringen med bygningsfladerne — frem og tilbage, paa den ene led og paa den anden; det spil er spillet her i den store stil. N a tteb illed et giver anledning til at m inde om, hvilke ny e chancer moderne belys* ningsteknik giver arkitekturen; efter gamle tiders forhold har den kun liv i dagens lys, om natten slumrer den, kun nogle vinduesrækker minder om dens existen s. Men hvilke muligheder giver taarnbebyggelsen ikke! D et kan siges, at maaske flertallet af N ew Yorks skyskrabere er komm et for tidligt til ver* den. D eres arkitektoniske udformning tilhører en tid, hvor bygn ingskun sten ikke havde frigjort sig fra svundne tiders stilformer; hvor man var saa — efter nutidens op fa ttelse — naiv at mene, at et stilpræg i sig selv g j o r de arkitekturen; en tanken- gang som hos v isse kannibaler, der tror at kunne overtage de afdødes gode egenskaber ved at ab* sorbere deres jordiske hylster. Skyskraberen er et produkt af teknikens tidsalder og u løseligt for* bundet med den; en husform der ikke kend tes i de historiske stilarters tider, og usamm enknyttelig med dem. Sin rette form faar den først, naar den i et og alt fremtræder som et sandt udtryk for sin tid. D et forrykte ved at bygge skyskrabere i „stil“ fremgaar klart af billedet fra Central Park med dets renaissancepalæer fra Loirens bredder og skotske borge, med minareter, i 20 etager. —

2